De lyse dage og lune nætter kalder på festlige stunder og sjove oplevelser med dem vi holder af. Mangler du det sidste touch til sommerens bryllupper, havefesterne eller bare en opgradering af makeuppen til de varme dage, så læs med og bliv inspireret til makeup, der holder i sommervarmen og fremhæver dine smukkeste træk.
Sommerens makeuptrends byder på friske og naturlige nuancer i lette formler, der giver levende hud og solstrejf på kinderne.
Denne sommer er din hud i fokus. Glow og et naturligt finish bliver fokuspunkterne og derfor vil vi gå efter et no-makeup look til de varme sommerdage.
'No makeup'-makeuplook
Find inspiration i fire kategorier, som vi anser for sommerens musthaves. Gå på opdagelse i fire kategorier du både kan skabe en let og simpel makeup med, eller en makeup til sommerens festlige begivenheder.
Skab en levende hud, hvor din sommerkulør og fregnerne på kinderne får lov til at skinne igennem. BB- og CC creams giver en let og naturlig dækning, samtidig med at huden plejes. En BB creme er en farvet dagcreme, der giver dække uden at tilstoppe porerne. En CC creme er farvekorrigerende og passer til dig, der har problemer med rødme og farveforskelle i ansigtet.
Makeup til sol, sommer og de lune sommeraftner. Hemmeligheden bag en optimal og holdbar makeup i sommervarmen, er en god base og det sidste finish.
Start med at påføre en primer på din hud. Primer er en form for base for din makeup, som sikrer, at den holder længere, og giver et flot finish.
Afslut derefter med en setting spray. Med et spray kan du få din makeup til at holde. En setting spray er et musthave og vil gøre din dag meget nemmere, hvor du ikke behøver at opfriske din makeup flere gange dagligt. – Perfekt til sommerens fester.