Vidste du at...
Radiatorer og klimaanlæg kan udtørre din hud endnu mere? Derfor er det ekstra vigtigt at få luftet godt ud og give din hud ekstra fugt i vintermånederne.
Når temperaturen falder har din hud brug for ekstra pleje. Vi guider dig til en smuk og velplejet hud i den kolde tid.
Vinteren er over os, og de kolde temperaturen giver vores hud brug for ekstra pleje og nærring. Men hvordan gør du så det bedst? Vi har samlet en række tips til pleje af din hud i vintermånederne, og guider dig til de skønneste produkter til vintertræt hud.
Kulde, blæst og et ekstra tørt indeklima kan være streng for din hud, der måske bliver ekstra tør, rød og irriteret, ligesom mange af os nok føler os ekstra blege og trætte når solen ikke kigger frem helt så ofte.
Radiatorer og klimaanlæg kan udtørre din hud endnu mere? Derfor er det ekstra vigtigt at få luftet godt ud og give din hud ekstra fugt i vintermånederne.
Et af de vigtigste trin i din hudplejerutine er rens. Det er det faktisk uanset om det er sommer eller vinter. En ren, afrenset hus er nemlig det bedste grundlag for resten af din hudpleje.
I vintermånederne kan en mild rens sørge for, at din hud ikke bliver yderligere tør og irriteret, ligesom du skal være varsom med at bruge for varmt vand eller for meget sæbe, der kan gøre mere skade end gavn.
I vintermånederne kan din hud få brug for et ekstra beskyttende og fugtende lag – præcis ligesom vi ofte også ifører os et ekstra lag tøj, hue og vanter.
Her en et fugtgivende serum eller en olie en rigtig godt bud på et ekstra fugtende lag. Du påfører serum eller olie under din dagcreme på en afrenset hud.
Er din hud særligt plaget af vinterkulden, må du hive det tunge skyts frem fra dit arsenal af hudpleje i form af fede dagcremer. Det er ofte cremer med et højere fedtindhold, eller som indeholder nærende og beskyttende ingredienser som allantoin, glycerin og naturlige planteolier, der også gør din hud mere modstandsdygtig. Er din hud sart og irriteret, så vær ekstra opmærksom på at styre uden om parfume.
Tip! Hvis du gerne vil tilføre din hud ekstra beskyttelse, fugt og pleje, så er en fugtgivende maske et rigtig skønt supplement, der samtidig giver dig mulighed for at slappe af og hygge lidt ekstra om dig selv.
Mange af os kan føle os nærmest gennemsigtige om vinteren, og her kan du eventuelt give din hud lidt farve og glød med en god selvbruner. Du kan eventuelt blande lidt i din almindelige dagcreme, så får du præcis den intensitet du ønsker dig.
Er du ikke til selvbruner eller gider du bare ikke vente, så giver er en smuk bronzer eller blush en øjeblikkelig glow.