Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Prisvenlige beautyfavoritter

null

Tekst Marie Emilie Alkestrup

I mange tilfælde gælder det, at jo mere du betaler, desto højere kvalitet. Men der findes undtagelser fra reglen. Det ved skønhedsekspert Marie Emilie Alkestrup, som her deler sine budgetvenlige skønhedsfavoritter, der alle koster under 200 kroner.

null

Den virale mascara

“En god mascara behøver bestemt ikke at være dyr, og det er Lash sensational sky high fra Maybelline et godt bevis på. Den giver utroligt lange vipper og bliver siddende hele dagen uden at drysse, hvorfor den også har fået meget positiv omtale på medier som TikTok. Her blev den et viralt hit, og den har siden været udsolgt af flere omgange i både danske og udenlandske butikker. Så støder du på den populære mascara, er det bare med at slå til.”

Maybelline Lash sensational sky high mascara very black, 120 kr.



null

Fugtgivende serum

“Der er mange grunde til, at mærket, som slår sig op på ikke at være noget ud over det sædvanlige, er blevet bemærkelsesværdigt populært. En af dem er, at du med The Ordinary får mange gode ingredienser og effektfuld pleje til næsten ingen penge. Jeg er især fan af deres hyaluronsyre-serum, som giver øjeblikkelig fugtende effekt.”

The Ordinary The hyaluronic acid 2% + b5, 79 kr.



null

Den multifunktionelle ansigtscreme

“Den blå og hvide tube har været en fast bestanddel i min skønhedssamling i årevis, fordi jeg ved, at den altid virker under min makeup. Dens evne til at fugte og gøre huden klar til makeup er også grunden til, at den er en af de fugtighedscremer, som oftest bliver brugt på modellerens hud backstage. Den kan desuden også bruges som fugtende maske, hvis du lægger den i et tykt lag eller som makeupfjerner, hvis du masserer et generøst lag ind i huden og derefter gnider den overskydende creme væk med en vatrondel.”

Embryolisse Lait-crème concentré, 199 kr.



null

Micellar-vand

“Har du nogensinde prøvet en såkaldt micellar-vand, ved du, hvor nemt det er at bruge, når makeuppen skal renses af. Den smarte rens kræver ikke vand, men skal blot hældes på en vatrondel, som du derefter kan fjerne både foundation, blush og øjenmakeup med. Udover at være et nemt og praktisk produkt, findes der heldigvis også mange gode og prisvenlige varianter, som denne fra Karmameju Skincare.”

Karmameju STAR rensevand, 169 kr.



null

Bryngele, der holder brynene på plads

“Inden jeg går ud af døren, reder jeg altid mine bryn opad, og til dette formål er en god bryngele uundværlig. Jeg har derfor testet, hvad der føles som uendeligt mange i min søgen på den bryngele, som faktisk kan holde brynene på plads hele dagen. Denne fra Gosh kommer meget tæt på et perfekt bud, da den formår at holde brynene på plads og endda giver brynhårene glans. Det skader bestemt heller ikke på mit positive indtryk, at den også er prisvenlig.”

Gosh brow lift lamination gel, 130 kr.



null

Multifarve stift

“Den lille stift giver smart multifarve, som kan bruges på både læber, kinder og øjenlåg, og Milks alsidige produkt giver på trods af sin lille størrelse rigtigt meget produkt for pengene. Den klædelige farve “werk” er derfor en hverdagsfavorit i min makeuppung.”

Milk Mini stick lip & cheek i werk, 129 kr.



null

Opfriskende mist

“En opfriskende mist er et must på skrivebordet, hvis ansigtshuden trænger til lidt fugt i løbet af dagen. Derudover er en mist også genial at spraye over makeuppen som det sidste touch, da det ofte vil få foundation og eventuel pudder til at lægge sig mere naturligt på huden.”

Mario Badescu Facial spray with aloe, herbs & rosewater, 79 kr.



null

Genanvendelige rondeller

“100 kroner for et par vatrondeller ser ved første øjekast ikke ud som et prisvenligt køb, tværtimod. Men dette er ikke almindelige rondeller, men derimod stof-rondeller fremstillet af 60 procent bambusfibre og 40 procent bomuld. Rondellerne kan derfor vaskes rene og bruges igen og igen, hvorfor de 100 kroner hurtigt tjener sig selv hjem.”

Grums Reusable bamboo cotton pads 7 pcs + laundry bag, 100 kr.



null

Bodylotion

“Den populære og prisvenlige creme Skin food, der gang på gang fremhæves af kvinder som Victoria Beckham, fås også som en body butter. Den buttede bøtte byder på nærende smørelse til kroppen, og den fede creme er en af mine absolutte favoritter til at fugte den tørre vinterhud med.”

Weleda Skin food body butter, 149 kr.



null

Den plejende natmaske

“Jeg elsker natmasker, fordi denne type produkt gør det nemt at give huden lidt ekstra plejende omsorg. Alt du skal gøre er at smøre masken på ansigtet som det sidste trin inden sengetid. Derefter kan du gå i seng og lade masken gøre arbejdet, imens du sover. Næste morgen har huden fået et velfortjent skud fugt – i dette tilfælde fra ekstrakt af avokado, omega-rig avokadoolie og natlysolie.”

KIEHL'S AVOCADO HYDRATION MASK, 165 kr.



Læs også
Loading...