Log ind


Normal hud

Såkaldt 'normal' hud, er hverken fedtet eller tør: dets talgproduktion er passende moderat. Normal hud er også kendetegnet ved små porer, en fin tekstur og en jævn hudtone. Men det betyder ikke, at variationer fra disse kendetegn er 'unormale’. I modsætning til hvad navnet kan antyde, er denne hudtype undtagelsen snarere end reglen. De hudtyper der matcher beskrivelsen, skal stadig være omhyggelige med at opretholde balancen i huden, ved hjælp af milde, men effektive produkter, der renser, toner og hydrerer, suppleret med to gange ugentligt eksfoliering og dybderens.

Fedtet hud

Fedtet hud kendetegnes generelt ved et shiny udseende, forstørrede porer og en større modtagelighed for overbelastning. Miljøforhold spiller også en rolle; varmt, fugtigt vejr har f.eks. en tendens til at forværre talgproduktionen, mens kunstig opvarmning og afkøling kan dehydrere huden - hvilket igen får huden til at øge talgproduktionen for at bevare mere fugt.
For at genvinde og opretholde balancen, kræver fedtet hud grundig rens. Til denne hudtype anbefaler vi produkter, der tager sig af overskydende talg, men som ikke helt fjerner hudens naturlige olier. Det kan friste at overrense og dybderense, når man forsøger at pleje en shiny hud, men det vil kun få huden til at producere mere olie, fremfor at give huden fugt.
Nedenstående produkter kan hjælpe med at genoprette balancen.

Tør hud

Når det kommer til hudpleje, kan udtrykket 'tør' være lidt misvisende. ‘Tør hud’ er ikke nødvendigvis præget af mangel på fugt, men derimod af en utilstrækkelig produktion af talg. Med andre ord, i denne sammenhæng er 'tør' det modsatte af 'fedtet'. Når det er sagt, kompromitterer tørhed integriteten af hudens lipidbarriere, hvilket igen gør huden mere sårbar over for fugttab samt øger følsomheden. For at undgå tørhed er rens og toning lige så vigtigt som fugt. Det anbefales at rense med lunkent vand ved vasken frem for i bruseren, hvor vandet sandsynligvis vil være for varmt. Eksfoliering er ikke forbudt og kan faktisk være gavnligt, men skal være skånsomt og holdes til en eller to gange om ugen. Tonere skal være alkoholfrie, da alkohol vil opløse hudens naturlige olier og derved potentielt forværre tørheden.

Kombineret hud

Som navnet antyder, er kombinationshuden kendetegnet ved både tør og fedtet hud i forskellige områder af ansigtet. Olierighed påvirker typisk T-zonen (panden, næsen og hagen) eller O-zonen (omkring munden), mens tørhed normalt er mest tydeligt på tværs af kinderne og under øjnene. Denne hudtypes dobbelte karakterer betyder, at de ingredienser, der er nævnt ovenfor til at behandle fedtet hud på den ene side og tør hud på den anden side, kan være nyttige til pleje af kombineret hud. I stedet for at anvende separate produkter til forskellige områder går Aesop ind for brug af produkter, der imødekommer de komplekse behov for kombinationshud på tværs af ansigt og hals.

Loading...