Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Som H.C Andersen så nydeligt har sagt, “at rejse, er at leve…”. Hvert år valfarter vi danskere til et utal af forskellige rejsemål for at skabe nye oplevelser med dem, som vi har kær. Det kan være en storbyferie, en skiferie, en charterferie, en eksotisk ferie, en langtidsferie eller en backpacker-rejse. Kun fantasien sætter grænser.
Uanset om det er sommerferien, skiferien eller den korte weekendtur til en spændende storby, så skal der pakkes tøj, toiletsager, sko, bøger, hippe accessories, you name it. Her hos Magasin finder du et bredt sortiment af kufferter, så du har rig mulighed for at finde netop den kuffert, der passer til dit behov. Kufferterne kommer i forskellige størrelser, materialer og farver.
Foretrækker du en blød kuffert? En hård kuffert? Skal din kuffert være stor, mellem eller i kabinestørrelse? Har du en bestemt yndlingsfarve? Uanset hvad dine præferencer måtte være, finder du garanteret, hvad du leder efter her på siden. Vi forhandler følgende typer af kufferter:
● Hårde kufferter
● Bløde kufferter
● Kabinekufferter
● Store kufferter
● Mellemstørrelse kufferter
Den hårde kuffert er som regel lavet af det stærke og holdbare materiale, polypropylen. Har du meget skrøbelige genstande med på din rejse, vil en hård kuffert være at foretrække. Den hårde kufferts overflader er desuden vandafvisende, og de er nemme at holde rene. Dog kan de hårde overflader bevirke, at det kan være svært at få plads til kufferten i bilen, da den jo ikke kan presses sammen.
Den bløde kuffert er lavet af stof, og giver derfor ikke samme beskyttelse mod slag og skrammer, som den hårde kuffert. Til gengæld er en blød kuffert typisk væsentligt lettere end en hård kuffert, og har du svært ved at begrænse dig, så er en blød kuffert måske det rigtige valg for dig. Den bløde kuffert fylder ofte heller ikke så meget, og den er nemmere at gøre plads til i bilen.
Hvor stor din kuffert skal være afhænger selvfølgelig af, hvor længe du skal rejse, hvilken ferie du skal på, og hvor svært du har ved at begrænse dig. En kabinekuffert er ideel til en weekend get-away, hvor du i princippet ikke behøver at pakke mere end to sæt tøj, toiletsager og eventuelt et par ekstra sko. Inden du køber en kabinekuffert, er det vigtigt at du er opmærksom på, at den maksimale størrelse på håndbagage er 55 cm x 40 cm x 23 cm.
Rejser du med familien, kan du overveje om det er lettere at pakke samlet i én stor kuffert - eller to - i stedet for, at alle har sin egen bagage med. Denne model er særligt god, hvis du har små børn med på rejsen, da de som regel ikke kan bære så meget selv. Derudover vil en stor kuffert for nogen være at foretrække, hvis de skal på en længere rejse. En stor kuffert har typisk et mål på 77 cm i højden og derover.
En mellemstørrelse kuffert kan anbefales til dig, som skal på en uge eller to ugers ferie. Flere af vores modeller kan desuden spændes ud i siderne, hvilket giver mere plads til bagage, hvorfor at en mellemstørrelse kuffert også kan bruges til en længere rejse. En mellemstørrelse kuffert har sædvanligvis et mål på mellem 65 cm-75 cm i højden. Hvilken en størrelse kuffert du skal have, er selvfølgelig op til dig. Dette er blot nogle overvejelser du kan gøre dig inden, at du køber din nye kuffert.
Skal der være knald på farverne? Og skal din kuffert være let genkendelig på bagagebåndet? Eller er du mere til det neutrale og klassiske look? Uanset hvad finder du helt sikkert en kuffert, der falder i din smag. Derudover laver flere af de mærker, som vi forhandler, kuffertserier i tre forskellige størrelser, således har du altid kufferter der matcher hinanden.
Betragt din kuffert som en god investering, som bør holde i mange år. Flere af vores produkter er kvalitetssikret af “The good housekeeping institute”, der tester om produkterne efterlever det, som bliver lovet. Produkterne bliver testet gennem procedurer baseret på, hvordan du som forbruger vil bruge produktet.
Her hos Magasin finder du også et udvalg af vigtigt rejsetilbehør, som mange sædvanligvis glemmer at købe. Har du eksempelvis valgt den klassiske og neutrale kuffert, gør du klogt i at købe et kuffertmærke eller lignende, så du altid kan genkende din kuffert.
Hvis du har planer om at tage på det helt store shoppingeventyr, er det en god ide at have en lille rejsevenlig kuffertvægt med i bagagen, så du undgår dumme gebyr. Er du bange for at nogle går i din kuffert, kan du gøre din rejse mere sikker og behagelig ved at spænde et sikkerhedsbælte med en låsemekanisme rundt om din kuffert.
Kender du også det med, at håndbagagen bliver hevet til side, fordi at man har shampoo, balsam eller creme med, som er i en beholder på over 100 ml? Dette kan du undgå ved at købe en check-in bag med genanvendelige plastikbeholdere i forskellige størrelser der ikke overskrider 100 ml. eller sammenlagt 1 liter.
Det kan være svært at få det hele til at være i kufferten. Vi kender det alle. Her er nogle gode tips til hvordan, at du kan få alt din bagage til at være i kufferten.
● Forestil dig at det at pakke din kuffert er et spil tetris. De store brikker - overtøj, bukser og trøjer - foldes sammen og lægges i bunden. Når du har gjort det, er det nemt at klemme de små genstande ned i kufferten.
● Tjek vejrudsigten. Mange pakker tøj, sko og overtøj til både varmt og koldt vejr “for hvad nu hvis”. Det er derfor en god ide at tjekke vejrudsigten på din feriedestination, således at du ikke får pakket en bunke tøj, du ikke får brug for.
● Brug den uudnyttede plads i dine sko. Dine sko har en masse uudnyttet plads, som du kan bruge til dine smykker, sokker eller andre småting.