Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven

Det sker i Magasin

Magasin X Eurowoman Talk - Beauty for real

Kom og vær med til udgivelsen af det nye BEAUTY Magasin
– et spændende samarbejde mellem Eurowoman og Magasin

 

September måned vil stå i skønhedens tegn, når Magasin i samarbejde med Eurowoman slår dørene op til udgivelsen af BEAUTY Magasinet – og du skal med! D. 11., 17. og 25. september besøger vi tre forskellige steder i landet, og det bliver nogle fantastiske aftener med alt fra eksklusive goodie bags til beauty talks med nogle af branchens mest kompetente eksperter.

 

Det kan være svært at navigere i junglen af skønhedsprodukter, og der opstår oftest en lang række spørgsmål i jagten på de bedste tips og tricks. Og det er lige præcis dét, som Magasin sammen med Eurowoman har sat sig for at gøre noget ved. De vil besvare de mange spørgsmål, som vi stiller os selv, og det gør de i det nye BEAUTY Magasin, som guider os alle sammen gennem en verden af skønhedstips – og i den kommende udgave er det med et særligt fokus på emnet søvn. Alt dette og mere til har du nu mulighed for at blive meget klogere på, for du skal med til fejringen af den nye udgave, og de inspirerende events finder sted i Magasin-afdelinger i henholdsvis København, Lyngby og Aalborg. Du skal altså straks invitere din veninde med, og så kan I godt begynde at glæde jer.

 

Spændende talks og skønne overraskelser

Opskriften på en god aften starter ofte med kolde forfriskninger, og denne aften bliver ingen undtagelse. I bliver nemlig taget godt imod med lækre drikkevarer fra det bæredygtige mærke Honest, og dertil kommer delikate snacks fra det populære Simply Chocolate. Således tager I hul på en lærerig aften, hvor programmet byder på både en præsentation af selve magasinet og derefter en beauty talk med branchens topfolk. Det bliver Eurowomans egen chefredaktør, Anne Lose, der kommer til at lede paneldebatten, hvor I præsenteres for blandt andre Mette Skjærbæk og Karen Marie Groth, som er kvinderne bag henholdsvis Karmameju og Beautyhero.dk. De vil komme omkring den indre såvel som den ydre skønhed, og selvom nøgleordet vil være søvn, så vil aftenen blive krydret med et væld af andre tips og tendenser.

 

Vi lover jer, at I vender hjem med en udvidet skønhedshorisont, og ikke nok med det, for der er mere endnu. For hvad er et beauty event uden en lækker goodie bag? Aftenen fuldendes selvfølgelig af en goodie bag fyldt med herlige overraskelser, der måske kan være en hjælp i jeres nye skønhedsrutine.


 

Det er her, det sker:

Onsdag d. 11. september i Magasin i Aalborg på 1. sal ved Personlig Shopper.

Tirsdag d. 17. september i Magasin på Kgs. Nytorv i stuen i Kong Hans Salen.

Onsdag d. 25. september i Magasin i Lyngby på 3. sal ved familierummet.

 

 

PROGRAM

17.00 Forfriskninger & musik
17.20 Velkomst v. Magasin & Eurowoman
17.30 Præsentation af BEAUTY magasinet
17.45 Eurowoman x beauty talk
18.20 Konkurrence
18.30 Goodiebags og farvel

 

Køb billet her:


Forretning:
Lyngby  - 3.sal
Tid: 25. pep.  kl.17:00 -18:30
Forretning:
Kgs. Nytorv  - Stuen
Tid: 17. pep.  kl.17:00 -18:30
Forretning:
Aalborg  - 1.sal
Tid: 11. pep.  kl.17:00 -18:30