Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven

Hvad skal du holde øje med

Kører båndet op langs ryggen?
Så er din BH enten for stor eller skal justeres. Hvis den stadig sidder for løst efter, at du har justeret båndet ind, er det tid til at gå en størrelse ned og muligvis en skål op.


Buler dit bryst ud over dine skåle?
Så er din skål for lille, og du skal derfor gå en skålstørrelse op. Du kan også prøve at løsne dine stropper, da de kan være spændt for stramt. 


Gaber din BH?
Hvis dine bryster ikke udfylder skålen, er din BH for stor, og du skal derfor gå en skålstørrelse ned. I dette tilfælde kan du også prøve at spænde dine stropper en smule. 


Glider dine stropper ned af skuldrene?
Hvis du har justeret dine stropper, og de stadig falder ned, så er båndet under brystet for stort, eller også har din BH mistet sin elasticitet. Det kan også være, at du har lidt skrå skuldre, og så skal du vælge en bh, hvor BH-stropperne sidder længere inde eller krydser på ryggen.


Borer dine stropper sig ned i huden?
Du bruger muligvis en BH med for stor omkreds. Hvis det er tilfældet, så kan du med fordel gå en størrelse ned i omkreds og op i skål. Du kan også prøve at tilpasse stropperne, så de sidder lidt løsere. 


Skærer båndet under brystet sig ind mod huden?
Så er din BH for stram, og du har højst sandsynligt en for lille størrelse på. Hvis du har den korrekte størrelse på, bør der være plads til to fingre mellem din BH og din ryg. Du kan prøve at løsne din BH ved at lukke den på den midterste eller sidste krog. Bruger du allerede de yderste kroge? Så skal du bruge en BH med en større omkreds.

Find den perfekte BH

Trekants-BH

En trekants-BH består sådan set bare af to trekantede stykker stof med stropper. Derfor giver den ikke meget støtte, hvorfor barmen sidder mere naturligt. Den er velegnet til en mindre barm, som ikke har brug for så meget støtte.

KØB HER
Bralette

En bralette er en BH uden bøjle, men også uden eller med let vattering. Den er meget behagelig at have på, men den støtter ikke barmen så meget. Den er derfor god til den mindre barm, men den er også god til dem, der foretrækker et komfortabelt fit.

KØB HER
Stropløs BH

En stropløs BH har ingen stropper. En stropløs BH bærer derfor brystet i båndet, der sidder rundt om kroppen. Det er derfor vigtigt, at din BH sidder stramt, så den ikke falder ned. 

KØB HER
BH med vattering

En vatteret BH er foret med et tykt, blødt stof. En vatteret BH er lidt stivere i skålen og giver derfor en god facon til barmen. Det er derfor et godt valg, hvis du er glad for at gå i t-shirts.

KØB HER
Push-up BH

En push-up BH løfter barmen, og får den til at syne større. Det giver en flot kavalergang og er et godt valg til den mindre barm, da det  er med til at give mere fylde til barmen.

KØB HER
Full cup BH

En full cup BH dækker hele brystet, og den er med til at give bedre støtte, da de også har lidt brede stropper. En full cup BH et godt valg til den store barm, da den giver rigtig god støtte.

KØB HER
Balkonette

En balkonette BH er fladt skåret foran og giver en flot kavalergang. BH stropperne sidder lidt længere ude på siden end normalt, og en balkonette BH er det rette valg til kjoler med dyb udskæring.

KØB HER
Amme BH

En amme-BH kan lukkes op foran, så det er nemt at amme. Brysterne kan have en tendens til at være ømme, og derfor er det vigtigt med den rette støtte, så du kan aflaste barmen, ryggen og lænden.

KØB HER
Sports-BH

En sports-BH er specielt fremstillet til at holde brystet på plads under bevægelse. Det er vigtigt at vælge en god sports-BH – især hvis du har en stor barm. Sports-BH'en fås både som top, der trækkes over hovedet, og med lukning på ryggen.

KØB HER

Sådan måler du din BH-størrelse

Mål din omkreds under brystet
Stå ret op og slap af i kroppen. Brug et blødt og bøjeligt målebånd til at måle hele vejen rundt om din brystkasse. Du skal måle under brysterne og må gerne stramme lidt til, når du måler. Det tal, du får, er din BH-størrelse. Det vil sige, at måler du tættest på 75 centimeter under brystet, skal du gå efter en BH med tallet 75. Måler du tættest på 80 centimeter, skal du gå efter en BH med tallet 80.


Find din skålstørrelse 
Når du har fundet din omkreds, skal du måle skålstørrelsen til din BH. Mål nu rundt om dine bryster på det sted, hvor de er størst.  Her må du ikke måle for stramt. Træk din omkreds under brystet fra omkredsen henover brystet. Forskellen mellem de to mål afgør din skålstørrelse.


12 cm = A-skål
14 cm = B-skål
16 cm = C-skål
18 cm = D-skål
20 cm = E-skål
22 cm = F-skål

Find din underdel

G-streng

En G-streng er en trusse med et tyndt stykke stof bagpå, som sidder mellem ballerne. Den er velegnet til at have på under tætsiddende tøj, da man undgår synlige trussekanter.

KØB HER
Hipster

En hipster er en trusse, som viser lidt mere af ballerne, hvilket gør den til en mere sexet udgave af en trusse eller shorts. På grund af den høje skæring bliver dine ben også længere at se på.

KØB HER
Trusse

En trusse er generelt en helt almindelig trusse, der dækker dine baller og hofter. Trussens øverste kant sidder på eller under hofterne, og trussekanten skærer midt på ballerne.

KØB HER
Højtaljet trusse

En højtaljet trusse minder om den almindelige trusse, der dækker dine baller og hofter, men også nederste del af maven. Trussens øverste kant sidder et stykke over hofterne.

KØB HER
Bodystocking

En bodystocking findes både med og uden ærmer. Den kan åbnes i bunden, så den nemt kan tages af og på. Den kan både bruges som lingeri eller som en del af dit outfit.

KØB HER
Shorts

Shorts er en tætsiddende trusse med korte ben. På grund af dens pasform er den meget behagelig at have på.

KØB HER

Skal du bruge hjælp til at finde den perfekte BH?

Hvordan sidder din BH? Vidste du, at 3 ud af 4 kvinder bruger, uden at vide det, den forkerte BH-størrelse. Det betyder, at der er 75% risiko for, at den bh, du har på lige nu, ikke passer. Det er simpelthen ikke noget, vi kan leve med i Magasin. Derfor kan du bestille en personlig session med vores dygtige Lingeri Shopper og komme gnavemærkerne til livs én gang for alle. Du kan også få tips og tricks til de perfekte pasformer, så du får det, der klæder din krop bedst.  Du kan bestille tid lige her.