Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Portræt

Magasin - We Love: BLS HAFNIA

Det hele startede med en printet t-shirt, og i dag er BLS HAFNIA denne generations mest populære streetwear. Du kan nu møde Besnik Miftari, der er founder og kreativ direktør bag det populære brand, til en snak om opstart, provokation og nørderi.

Magasin - We Love:

I Podcastserien "Magasin – We Love", går vi tæt på alle de skønne danske designere og talenter, der sæson efter sæson forkæler vores stormagasin med de skønneste nye styles. Det er deres cool streger, deres lækre materialer, deres skønne farver, der skaber det modeunivers, som vi elsker så højt. Uden dem, intet Magasin. Derfor synes vi også, at det er på tide, at I møder dem, vores cool venner af huset. De kan om nogen pifte din garderobe op og give dig masser af inspiration til, hvad du skal gå efter i 2019. Tag med på rejsen og bliv dus med nogle af dansk modes største talenter i denne podcastserie, der tager dig med bag kulissen. ’Lyt til podcasten ”Magasin – We Love” på heartbeats.dk, Spotify, iTunes og andre podcasttjenester!

For dem der ikke ved det, så står BLS for 'bedøvende livsstil'. Det er streetwear, når det er allerbedst. Det er sweats, bomberjakker, caps og printede t-shirt, hvor det autentiske fra gaden og den musikalske subkultur skinner igennem – og derfor er de ikke til at komme uden om i modebilledet i dag.

I dette afsnit af podcast-serien ’Magasin – We Love’ taler Moderedaktør Mads Emil Grove Møller fra Pod Passion med den selvlærte designer og kreative direktør Besnik Miftari, der står bag modebrandet BLS Hafnia. Besnik Miftari har altid været omgivet af kreative mennesker, men det var ikke et mål for ham at blive en del af den stærkt etablerede modebranche. Han kommer fra et miljø, hvor man gør tingene på sin egen måde og er ligeglade med uskrevne regler. Derfor startede det hele også mere som en provokation mod modebranchen, og derfor satte de også deres BLS-logo op på samme måde som det franske modehus Saint Laurents oprindelige YSL-logo. 

 
Du kan blandt andet høre, hvordan den hele startede for Besnik Miftari, hvordan han fik etableret sig i en ukendt branche, hvor han finder inspirationen til sine nye kollektioner og hvorfor musikbranchen har været afgørende for hans succes i dag. I dette afsnit kommer du ind i en verden af streetwear, når Besnik fortæller om sin vej, verden og sit liv. Lyt med, når den selvlærte designer og iværksætter åbner op for posen og giver et indblik i en verden, hvor streetwear er blevet denne genrations mest populære stilretning. 



Få hele historien i Podcastserien "Magasin - We Love"

Alt det – og meget mere – kan du dykke ned i i podcastserien ”Magasin – We Love”, som du finder på heartbeats.dk, Spotify, iTunes og andre podcasttjenester!  
 
Og pssst. Husk du kan besøge BLS’ cool streetstyle-univers i Magasin over hele landet.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere