Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Nyheder

Zendaya featuring Tommy Hilfiger

Skuespilleren Zendaya sætter et stærkt og selvsikkert touch på den nye TommyXZendaya kollektion, som hylder diversitet med et legende udtryk.

Den ikoniske, amerikanske designer, Tommy Hilfiger præsenterer skuespilleren og modeikonet, Zendaya som ny global brand ambassadør for Tommy Hilfigers Womenswear. Zendaya har for nyligt medvirket i blockbusterne Spider Man, Homecoming og The Greatest Snowman og nu har hun som co-designer til Tommy Hilfiger skabt en limited edition kollektion, nemlig TommyXZendaya kollektionen. 

Mode handler om meget mere end blot at klæde sig i noget cool tøj. Det er en måde at hylde ens eget udtryk og individualitet på, hvilket er enormt selvstændiggørende. Derfor er jeg stolt af at samarbejde med Tommy Hilfiger
Zendaya

En unik og selvsikker stil

Med Tommy Hilfigers igangværende strategi om at udvide sit women’s businesses, har samarbejdet mellem Tommy Hilfiger og Zendaya fokuseret på at indfange Zendayas unikke og selvsikre stil, så denne kan viderebringes til fans verden over.
Samarbejdet er også en hyldest til Tommy Hilfigers fortsatte vision om at samarbejde med ikoner, der deler brandets ånd og værdier om at hylde diversitet.

TommyXZendaya – designprocessen

Jeg har lært, hvad det i virkeligheden kræver at skabe en hel kollektion. Noget så simpelt som en basic t-shirt kræver meget mere tid og energi og inkluderer flere mennesker, end man tror. Og hver eneste opgave er afgørende.
Zendaya

Zendaya er en kvinde med vision og mål. Det har også været tilfældet for hendes arbejde med kollektionen helt fra dag et. Til det første designmøde havde hun medbragt flere referencer på ikoniske powerkvinder fra 70’erne og 80’erne - kvinder der for hende er nogle af de allermest inspirerende. Denne inspiration udviklede sig til ideer til, hvordan kollektionen kunne reflektere Zendayas egen stil og Tommy Hilfigers DNA med afsæt i moden fra 70'erne og 80'erne. Dét blev startskuddet på en designproces med et powerfuldt samarbejde.

TommyXZendaya – kollektionen

Vores limited edition kollektion fusionerer Zendayas eklektiske stil med Americana-ånden fra vores brand.
Tommy Hilfiger

TommyXZendaya samarbejdskollektionen er en hyldest til stærke, ikoniske kvinder fra 70’ernes amerikanske populærkultur og den daværende signaturstil, der inspirerede Tommy Hilfiger til at åbne sin første forretning, People’s Place. Udtrykket er stærkt og selvsikkert med strukturerede silhouetter, der inkluderer højtaljede jeans og suits i farvepalletterne creme, navy, burgundy og cabernet rød med broderier af bogstaverne ”Z” og ”T”.
Regnbuestriber og multifarvede zodiac-inspirerede prints tilføjer et legende udtryk til kollektionen fra lange, feminine slå-om-kjoler til luksuriøse satin skjorter.

Det tidsløse skræddersyede suit har fået et moderne twist med vidde ben og blazers, som er smalle i taljen. Fra beklædning og accessories til badetøj og lingerie, så omfavner kollektionen fortidens nostalgi og ser samtidig ud i fremtiden ved at fusionere Zendayas unikke og selvsikre stil med brandets klassiske American cool DNA.


Q&A med Tommy Hilfiger

Hvorfor valgte du at indgå i et samarbejde med skuespillerinden Zendaya?
Jeg elsker at arbejde med mennesker, som via deres livsstil og handlinger formår at inspirere den næste generation. Zendaya er et globalt ikon, som er tro mod sig selv og som bruger mode til at komme med dristige udtalelser på den røde løber. 

Hvad har været højdepunktet i dit samarbejde med Zendaya?
Det har været at dele historier fra vores karrieremæssige rejse med hinanden. Allerede i så ung en alder har hun opnået så mange successer og inspirerer fortsat den næste generation med hendes optimistiske sind og motivation. 

Hvordan ville du style dine favoritdesigns fra TommyXZendaya collektionen?
Jeg elsker satin blazeren og de højtaljede bukser sammen med Zendayas håndtegnede zodiac-inspirerede print. Den stribede T-shirt ser også fantastisk ud sammen med de 70’er inspirerede jeans. 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere