Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Tine K Home
Nyheder

Tine K Home rå og lækker luksus boheme til boligen

Små detaljer i boligen kan tilføre masser af personlighed og kant. Det ved Tine K Home en masse om, og nu kan du købe det lækre boligtilbehør hos Magasin

Puder og vattæpper i lækre tekstiler, lampeskærme af håndflettede palmeblade og krukker i sortglaseret keramik. Mange kender de lækre produkter fra Tine K Home, der nu kan købes i Magasin på Kgs. Nytorv. De lækre sager, der passer perfekt til luksus boheme-stilen, udgør blot en lille del af Tine K Home’s indretningsunivers, der bedst kan kendetegnes som nordisk elegance kombineret med noget sydlandsk. Og hvis man spørger designeren selv, handler det i virkeligheden mere om at skabe en stemning fremfor at have en bestemt stil.

Farver og traditionelt håndværk

Tine K Home har eksisteret siden 1999, hvor Tine Kjeldsen og hendes mand Jacob Fossum grundlagde brandet. Tine bliver inspireret på rejser og i naturen og elsker at kombinere farver og traditionelt håndværk til kollektioner, der med gennemgående skandinavisk enkelthed passer godt ind i tidens indretningstrend. Kollektionen består af interiør, tekstiler og møbler ud fra egne designs samt fra unikke fund på diverse udlandsrejser i bl.a. Vietnam, Marokko og Indien. Tine fortæller selv: “Det er kontrasten mellem lyse og mørke farver som skaber stilen og stemningen. Ofte kommer de mørke farvetoner fra gamle genstande, møbler og tæpper fra fx Østen. Jeg elsker håndlavet interiør der er fuld af historie og sjæl.”

I Magasin på Kgs. Nytorv fører vi et bredt udvalg af Tine K. Home´s kollektion, som byder på lækre puder i farver og prints, puder i skøn velour, sengetæpper, plaider, brugskunst og meget mere interiør.
 
Fra primo 2018 forhandler Magasin også Tine K Home i Magasin Lyngby samt på Magasin.dk
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere