Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Klar på en nyfortolkning af den traditionelle snaps?

Med nye, innovative og spændende varianter har Snaps Bornholm givet den traditionelle snaps en revival, der får både unge og gamle med på den klassiske drik i de små glas.

Bag om snapsen

Snapsen, også kalder akvavit og brændevin, blev opfundet i 1400-tallet og blev hovedsageligt drukket af skandinavere og nordtyskere. Brændevin nævnes for første gang i et svensk skrift fra 1467, som anbefaler at blande den i krudt, da det angiveligt fremmer antændelsen. Snapsen blev også brugt som medicin mod pest og gigt. I dag forbindes snaps med frokoster og måske især julefrokoster, hvor de gode danske frokostretter går godt i spænd med snaps. Samtidig går snaps for at være den spiritus, der går bedst med øl, og på traditionelle udskænkningssteder kan man få en øl og en snaps som et "sæt".

Snaps hører om noget med til det traditionelle danske frokostbord, som vi elsker at sætte os til. Mens de traditionelle smørebrød bliver nyfortolket i lækre variationer, har snapsen i nogle år lidt under, at de unge ikke er vilde med smagen. Netop det faktum førte i 2015 til, at et hold venner satte en chilisnaps i produktion. De ville give snapsen en revival og på den måde være med til at skabe nye minder ved frokostbordene, hvor vi udfordrer vores smagsløg og nøje udvælger de produkter, som vi spiser og drikker. Jagten på en producent førte vennerne til Bornholm og Den Bornhomske Spritfabrik i Nexø. Her forelskede de sig i Bornholm og mødte samtidig indehaveren Niels Frost Jensen og hans hustru Erna, og det blev starten på et frugtbart samarbejde, ikke mindst fordi alle parter delte passionen for snaps.

Bag Snaps Bornholm står i dag de to stiftere Simon Lorentzo Jensen og Jesper Kleine Rasmussen samt de gode venner; Lasse Rasmussen, Henning Grubb Jepsen, Kenn Jensen og Aksel Blomgren Ambjørner. I dag producerer Snaps Bornholm otte forskellige varianter snaps. Snaps, der tager snapsen andre steder hen, end snapsen klassisk er tænkt til. De nye varianter kan nydes i nye sammenhænge, af unge og ældre - ved tapasbordet eller i en velsma- gende og anderledes cocktail eller longdrink.


Fra d. 3 december kan du besøge Snaps Bornholms pop-up bar i Magasin på Kgs. Nytorv, Fields, Rødovre, Aalborg ,Odense og  Lyngby, hvor du kan smage på nogle af de lækre snaps.

Vi har mødt Lasse Rasmussen fra Snaps Bornholm og stillet ham nogle spørgsmål.

Hvordan startede Snaps Bornholm? 

Idéen var fra start at ryste den pose, der hedder traditionel snaps. Vi ville med andre ord prøve at nytænke og relancere snapsen, så den ikke længere var en produktgruppe, der var ved at uddø, men igen ville blive danskernes favorit. Tanken var fra start, at vi ville lave noget, vi selv kunne stå inden for. Fx kan man lave lækre cocktails med alle vores snaps. 

Hvorfor lige snaps?

VI havde selv eksperimenteret med chilisnaps og kom meget på frokostrestauranter, hvor det var naturligt med snaps som sidevogn. Men vi kunne egentligt ikke lide den og ville gerne lave noget nyt. Man kan sige, at vi har lavet vores snaps til den målgruppe, der ikke er snapsedrikkere. Og det er ikke fordi, at der er noget galt med en god klassisk akvavit. Det er bare ikke der, folk starter. Vi tænkte, at vi skulle lave noget, der ville få folk med  på snaps. Så kan det være, at de måske ender ved akvavitten. Det kan vi da håbe på.

Limited editions

Hvert år den 14. oktober lancerer Snaps Bornholm dagen for virksomhedens fødsel med en Limited Edition. Limited Edition skiller sig ud fra der faste sortiment, det ses ved den grønne aske, det sorte rør og skriften i  guld. Smagene vil afspejle en tanke, en idé, en nysgerrighed – uden at gå på kompromis med kvaliteten. 

Snaps no. 3 – Figen

Figensnaps fra Snaps Bornholm er lavet på økologiske tørrede figner. Smagen er rund og fyldig og elsket af mange. Den passer særligt godt til ost og tapas, hvor den fint komplimenterer de kraftfulde smage. Figensnapsen fik 6 ud af 6 stjerner i Børsen af madanmelder Ole Troelsø.

Hvorfor og hvad betyder økologi for Snaps Bornholm?
Økologi er hele vores dna. Vi går meget op i økologi. Vi er nogle gange udfordret på det, men mener stadig, at vi får et bedre produkt. Vi bruger kun råvarer fra øverste hylde, fordi det giver et bedre produkt. Derfor er det naturligt, at økologien er tænkt ind i det. Alle har også fået børn, og så får man jo et anderledes forhold til økologi. Det skal der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

Hvordan finder I inspiration til jeres varianter?
Det er lidt atypisk, for vi er ikke sommeliers eller uddannet i spiritus. Vi hører, hvad der rører sig ved Forhandlere. Vi undersøger, hvad de føler bliver det næste. Vi holder også øje med, hvad sker der i udlandet og prøver hele tiden at være et skridt foran de andre. 

Hvordan nyder man en snaps bedst? 
I hyggeligt lag sammen med venner. Snapsen er en del af hyggen. Det er en dansk tradition. 

Hvordan er trenden indenfor branchen lige nu?
Vi tror på, at trenden stille og roligt rykker til, at snapsen bliver det nye gin. Vi kan se, hvor stor snaps og akvavit er i USA, samtidig med at gin-bølgen er ved at toppe. Danskerne har opdaget, at man  kan bruge snaps til meget mere end sin sildemad.  

Hvad er din egen favoritsnaps?
Det er helt klart figensnaps. Den smager absolut bedst! Den fik seks stjerner i Børsen i påsken som den eneste i deres snapsetest. Det er jeg mega stolt over, så den vil altid have en speciel plads i mit hjerte.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere