Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Forkæl din mor til Mors Dag. Vi har samlet vores favoritter til mor.
Vi guider

Mors dag for verdens bedste mor

Har du din mor kær? Forkæl hende med en skøn gave, når det søndag den 12. maj er Mors dag. Mangler du inspiration? Så tjek vores gaveidéer og tips ud her.

Hvorfor holder vi Mors dag?

Mors dag afholdes i Danmark den anden søndag i maj. Dagen blev opfundet i USA i 1872 af den amerikanske forfatter og kvindevalgretsforkæmper Julia Ward Howe (1819-1910). Oprindeligt var tanken at dagen også skulle være en dag for fred. Anna Jarvis (1864-1948) fik udbredt kendskabet til dagen, i første omgang for at ære sin egen mor, der arbejdedede for at forbedre de sanitære forhold og mindske børnedødeligheden, men efterhånden også for generelt at ære alle mødres arbejde. Hun fik indført, at dagen skulle afholdes den anden søndag i maj, og skikken bredte sig hurtigt. Mors dag er blevet holdt i hævd som en officiel helligdag i USA siden 1914.

Mor er den bedste i verden. Sådan synger Victor Cornelius i en af sine sange fra 1951, og vi er mange, der stadig glædeligt synger med. Nu er Mors dag lige om hjørnet. For mange mødre er Mors dag en helt særlig dag, nemlig den dag, hvor man bliver ekstra meget forkælet af sine kære. Skal din mor også mærke, hvor meget hun betyder for dig, så forkæl hende med en gave, som du ved, hun bliver glad for. Vi har samlet lidt inspiration til alle jer, der leder efter den perfekte Mors dags gave til at hylde jeres dejlige mødre, mormødre eller veninder. 

Du kan også selv gå på opdagelse efter en gave til mor på Magasin.dk - vi har samlet vores favoritter lige her.


Den perfekte gavekurv til Mors dag

En lækker te, chokolade eller en god bog? De fleste mødre har meget travlt med alt fra arbejde og rengøring til børnepasning og elsker derfor at få lidt tid til sig selv og nyde nogle gode lækkerier og en duftende varm kop te. I Mad&Vin kan du nemt lave en rigtig lækker gavekurv med forskellige godter, som din mor kan nyde i ro og mag. Du kan blandt andet fylde den med god chokolade fra Summerbird eller Almuegaarden. Du kan også smide en god flaske rødvin i, men der er også fine gaveæsker fra Magasin Chokolade, der helt sikkert vil varme hendes blide moderhjerte. 

En lækker duft vil helt sikkert også få hendes hjerte til at smelte. Overrask hende til Mors dag med en ny duft, du har valgt specielt til hende, eller gå efter den, hun allerede har stående på badeværelseshylden. Det er altid skønt at få fyldt op, så man ikke løber tør. Hvis hun elsker at pynte sig, så kan du også gå efter hårspænder, smykker, tørklæder eller en farverig neglelak, så hun kan pifte sit look op med nogle lækre detaljer. 

Køb din Mors dag gave efter type

Det kan også være, at du vil give hende noget lidt særligt til mors dag i år. Men der er det vigtigt at vide, hvilken type din mor er. Vi har derfor samlet nogle lidt mere særlige gaver til forskellige typer af mødre, så du kan overraske hende i år til mors dag med en mere personlig gave.

Forkæl mor til Mors Dag med skønne gaver i solgule nuancer.

Ideér til Mors dags gaver: Baum Und Pferdgarten taske, Shoe biz sko 599 kr., Karameju facebrush 299 kr., Karameju bodybrush 299 kr., Bibiche BH 398 kr., Sofie Schnoor top 399 kr., Sneaky Fox sok 99 kr., Raaw by Trice facial oil 650 kr., Hvem ringer klokkerne for af Ernest Hemmingway.

Mors dag gaver til den klassiske mor

Vi har alle sammen hørt på, at din mor ikke ønsker sig andet end søde og artige børn. Men det ved vi jo også godt ikke helt passer. Hun ville også blive rigtig glad for en lille overraskelse på Mors dag, så der kunne du glæde hende med noget af det, hun elsker allermest. Det kunne blandt andet være hendes favorit duft, den bog hun har villet købe længe eller den dagcreme - hun siger - virkelig gør underværker for hendes ”fine linjer”. Vi har fundet nogle gaver til Mors dag til den klassiske mor, der er fyldt med forkælelse, så du kan være sikker på, at det store smil kommer frem. Pssst… Som en ekstra gave kunne du jo også prøve at være lidt sød og artig på Mors dag i år.

Mors dag gaver til den sporty mor

Den sporty mor har altid fart på, og hun misser ikke én eneste chance for at snøre løbeskoene eller lave squats med babyen. Giver du hende lækkert sportstøj eller en cool cap, der understreger hendes sporty stil, vil hun helt sikkert blive henrykt. Hun vil også blive glad for ny inspiration til hendes træning med bøger eller et par fede hovedtelefoner til løbeturen. Kort sagt, så er der gevinst, hvis din Mors dag gave har et sporty twist. Du kan også lave et aktivitetsklippekort, så din mor kan hive dig med ud på forskellige ture. Din mor vil elske noget kvalitetstid sammen med dig. 

Mors dag gaver til den fashionable mor

Alt behøver ikke gå op i vasketøj og leverpostejsmadder, bare fordi man er mor. Den fashionable mor er altid med på beatet og hundrede procent opdateret på, hvad der sker på modescenen, og hvilke trends der hitter lige nu. Hun elsker at kigge i modemagasiner, og derfor vil fashion morens hjerte smelte, hvis hun får Mors dag gaver, der er lidt mere vovede og farverige end gennemsnittet. Du kan blandt andet give hende en midi-kjole, der er denne sæsons musthave, men du kan også tage hende med på shoppetur i Magasin, så hun kan vælge sin helt egen gave. Du kunne også booke tid hos én af vores Personlig Shopper til dig og din mor, så I begge kan få tips og tricks til personlig stil, pasformer, de nyeste trends og sæsonens musthaves.

Forkæl din mor til Mors Dag med de lækreste lyserøde lækkerier.

Ideér til Mors dags gaver: Summerbird mandler 159 kr., Fentimans rose lemonade, Madd&Vin te 79,50 kr., Summerbird bar 19 kr., Magasin chokolade 129 kr., Magasin chokolade 219 kr., Bulow lakrids lille 70 kr.,Bulow lakrids stor 125 kr., Champagne fra Madd&Vin, Wally and Whiz vingummi 59 kr.

Mors dag gaver til den madglade mor 

Elsker din mor at invitere venner og familie over til mad? Elsker hun at brilliere med hendes farverige og smagsfulde salatanretninger? Eller skal I altid ud og spise på de nyeste steder i byen? Så er din mor nok også en af de rigtig madglade damer, der klart skal forkæles til Mors dag med noget lækkert udstyr til køkkenet, så hun kan lege videre. Du kan også købe ind til et overdådigt måltid i Mad&Vin, så du laver mad til hende for en gangs skyld. Du kan både købe det lækreste fisk hos Boutique Fisk eller få de saftigste bøffer fra Kildegaarden, og der skal selvfølgelig et godt glas vin til. Du kan også købe forskellige oste med hjem til en hyggeaften med rødvin, ost og snak hele aftenen. 

Mors dag gaver til den beauty-glade mor 

Elsker din mor selvforkælelse? Så skal hun da helt sikkert have nogle gode sager fra vores store beauty udvalg. Du kan købe hendes yndlingsduft, yndlingscreme eller forkæle hende med nogle af vores nyeste beauty-nyheder, så hun kan prøve nogle nye spændende sager. Hvis I skal have noget kvalitetstid, så kan du også booke én af de mange Beauty Behandlinger til jer begge, så I rigtig kan have en dag, hvor I bliver kræset om. Bagefter kunne I sætter jer i et af de mange spisesteder i Magasin og nyde alt fra god kvalitetskaffe til prisvindende desserter og bare nyde hinandens selskab.

Pssst… Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvad du skal give din mor i gave til Mors dag søndag den 12. maj, så kan du booke en af vores personlige gaveshoppere, der kan hjælpe dig på rette vej til den perfekte gave til din mor – det har hun helt sikkert fortjent. Du kan booke tid HER - det er helt gratis! Du kan også selv gå på opdagelse efter en gave til mor på Magasin.dk - vi har samlet vores favoritter lige her.