Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Portræt

Mød kunstner Peter Max-Jakobsen

Den aalborgensiske kunstner Peter Max-Jakobsen har i anledningen af åbningen af Magasin i Aalborg designet en super cool t-shirt i limited edition.

Profil

Peter Max-Jakobsen

Peter Max-Jakobsen, 44, er født og opvokset i Aalborg, hvor han tilbragte meget af sin ungdom på Rock Caféen. Han maler, tegner og laver udsmykninger på alt fra festivalpladser til stakitter og facader.

Se mere herpetermax-jakobsen.dk

De nordjyske rødder fornægter sig ikke hos kunstner Peter Max-Jakobsen, der i anledningen af Magasins nye forretning i Aalborg har designet en t-shirt i limited edition, som kan købes i Magasin i Aalborg.

 

Den 44-årige aalborgenser maler, tegner og laver udsmykninger på alt fra festivalpladser til stakitter og facader, og så er han netop ved at designe sine førstepladecovers for blandt andre den amerikanske sanger Moby.


Det hele startede, da han var i starten af 20’erne, og hans mor foreslog, at han tog på tegnekursus. "Som 22-årig flyttede jeg til København med mit band. Jeg havde en stor drøm om, at jeg skulle leve af musikken, men min mor var ikke vild med, at jeg bare skulle spille musik og drikke bajere i hovedstaden, så hun foreslog at betale et tegnekursus for mig – for som hun sagde: ”Det har du altid været så god til, min dreng.” Det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Tre år senere stod jeg i Holland med en optagelse på Det Kongelige Kunstakademi. Jeg blev simpelthen suget ind i den kunstneriske verden på rekordtid."

Peter Max-Jakobsen har designet denne limited edition T-shirt. Kan købes i Magasin Aalborg, 175,- 

Siden kunstakademiet er Peter Max-Jakobsen's karriere stormet fremad, og i dag har han galleri i Aalborg og New York og snart København. Som helt ung oplevede Peter Max-Jakobsen en distance til kunsten. Det var noget mærkeligt noget. Indtil han som 16-årig oplevede Poul Anker Bechs værker på Vrå-udstillingen. 

 

"I mine tidlige ungdomsår havde jeg en kæmpe distance til kunsten. Jeg syntes, det var noget mærkeligt noget. Det skyldes nok, at jeg er vokset op i en bankfamilie. Måske så jeg i virkeligheden lidt ned på folk, der var kunstnere, dengang, men jeg var samtidig også en smule fascineret af dem. Den første gang, jeg fik øjnene op for kunsten, var, da jeg som 16-årig så Poul Anker Bechs værker på Vrå-udstillingen. Der var noget eventyrligt over hans normalitet, som tiltalte mig. Jeg ser elementer i min egen kunst i dag, som helt klart ad omveje kommer fra Poul Anker Bech". 

 

 

Interviewet er et udpluk af artikelserien "De Fem fra Aalborg" i Aalborg-tillægget i det nye Eurowoman/Euroman, der udkom den 13. september. 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere