Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Kendissernes nye  stylingfavorit: Ouai

The Kardashians elsker det, vi elsker det – Ouai Haircare er alles nye favorit. Læs med her og find ud af, om du bruger den rigtige shampoo til din hårtype.

Ouai Haircare er lige nu et af de mest eftertragtede styling brands verden over – og bliver brugt af alle Kardashian søstrene. Det amerikanske mærke er udviklet af Jen Atkin, der er personlig stylist for både Kim Kardashian, Kendall Jenner, Gwen Stefani og Gigi og Bella Hadid. Både shampoo og conditioner fra Ouai Haircare er sulfatfri og alle styling produkterne er fri for parabener. 


Jen Atkins mål var at kreere et brand med produkter, som gør det let for dig at style dit hår præcis, som du ønsker – men til en fair pris i forhold til de high end produkter, som hun normalt ser blive brugt i sit virke som stylist for mange amerikanske kendisser. 

Det har været vigtigt for Jen Atkin at brugerne af Ouai Haircare kan få inspiration og ny viden om, hvordan de skal style og behandle deres hår, for at få det look, de ønsker – inden for realistiske rammer. Det gør hun med masser af tutorials og ”how to's”, så alle kan få gode tips til styling med de mange produkter. 

Bruger du den rigtige shampoo til din hårtype? 

Synes du også det kan være svært at gennemskue, hvilken shampoo du skal bruge, for at opnå det look du ønsker? Det synes vi, og derfor er Ouai Haircares guide til, hvilke shampoo der passer til hvilken hårtype lige det, vi søgte – du får den her. 

 

Tyndt og glat hår
Er dit hår tyndt anbefaler Jen Atkin som det første at bruge Ouai Thin Hair Supplement – et dagligt supplement af biotin, silicia, ashwagandha og aminosyrer, der understøtter en sund hårvækst. Du kan også anvende Ouai Volume Shampoo, der løfter og styrker dit hår.  


Tyndt og fedtet hår

Denne kombination kan være vanskelig at behandle, men når først du ved, hvordan du skal målrette din behandling, er det ingen sag. Brug Ouai Clean Shampoo der modvirker fedtet hovedbund samtidig med, at den opbygger og reparerer dit hår. Før du tørrer håret giver du det volumen med Ouai Volumen Spray – husk at spraye tæt ved hårrødderne, så får du volumen der gør selv Brigitte Bardot stolt. 


Kruset og tørt hår

Mange får kruset og tørt hår i vinterperioden især. Du kan tæmme dit krusede hår og tilføje det shine ved at massere Ouai Smooth Shampoo godt ind i håret, og følge op med Ouai Repair Conditioner. Så bibeholder du fugtigheden i håret inden du hopper ud af badet og tørrer håret.


Kruset hår med krøller

Har du krøller du gerne vil fremhæve, men samtidig slippe for, at håret kruser, skal du bruge Ouai Curl Shampoo, der løfter dine krøller og fugter dit hår så det ikke kruser. Tilføj Ouai Curl Jelly i fugtigt hår for rigtig at få dine krøller frem.


Krøllet og tørt hår

Du får det bedste frem i dine krøller, hvis de får nok fugt. Hvis dine krøller tørster, kan du vaske dit hår med Ouai Curl Shampoo og derefter bruge en Ouai Treatment Mask, som du fordeler jævnt fra omkring midt på håret og ned i spidserne, og lader sidde i ca. 5 min. Dine krøller absorberer maskens ingredienser og formlen Smart Keratin øger hårets modstand mod fremtidige skader.

Farvebeskadiget, fint hår 

Alle shampooer fra Ouai Haircare er sikre at bruge i farvet hår – og de beskytter tilmed også din farve. Hvis dit hår er skadet af kemikalier, forkert farvebehandling og varmestyling kan du bruge Ouai Repair Shampoo, der er tilsat en aminosyreblanding som reparerer hårstrukturen og forstærker håret. 

 

Farvebeskadiget, fedtet hår

Dine spidser er spaltede, men resten af håret er fedtet. For at komme problemerne til livs kan du vaske med Ouai Clean Shampoo for at fjerne fedtet, og derefter give spidserne opmærksomhed med Ouai Repair Conditioner. Hvis det ikke er nok kan du tilføje Ouai Hair Oil i dit våde hår, mens du er i badet. 

 

How to dit hår - masser af inspiration fra Ouai

Der findes mange ”how to’s” fra Ouai, både omkring hvordan du bruger produkterne, men også guides til fine looks. Vi har udvalgt et par stykker til dig herunder.

 

Lav en fransk flettet opsætning af håret:



Lav en opsætning med halvdelen af dit hår i en knold:



Få volumen i dit løse hår:

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere