Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Torsdags Treats

Det er torsdag - og det betyder frisklavede flødeboller fra Magasin Chokolade.

Hver torsdag er der frisklavede flødeboller fra Magasin Chokolade i alle vores forretninger. Og hvad er bedre end at fejre ”lille fredag” og tyvstarte weekenden med lidt lækkert? Vi er helt vilde med de bløde puffede flødeboller, der med det bedste af det bedste, når det kommer til ingredienser, er frygteligt vanedannende. Så pas på! 


Nye håndlavede lækkerier


Flødebollerne fra Magasin Chokolade er lavet i hånden af de bedste råvarer. Det luftige skum er rørt med akkuratesse og sat på delikat marcipanbund eller de helt nye, hjemmelavede havrebunde med en chewy cookiekonsistens. Magasin Chokolades helt nye flødebollesortiment består af flødeboller med hindbær, lakrids, kokos og vanilje. Flødebollerne er overtrukket med et tykt lag god, mørk 60% chokolade. Smag dem, det vil du helt sikkert ikke fortryde.


Det startede dengang i 1933…


Magasin Chokolade har en lang historie bag sig. I 1868 grundlagde de to unge forretningsfolk, Wessel og Vett, stormagasinet Magasin du Nord. Langt senere - nemlig i 1933 - åbnede dørene for første gang ind til Magasin Chokolades fabrikshaller i København, og det blev begyndelsen på en æra med dansk chokolade i verdensklasse til hoffet og folket. I over 80 år har Magasin Chokolade arbejdet efter en enkel filosofi om, at chokolade fra Magasin skal give de største smagsoplevelser. Udsøgte råvarer har altid skabt grundlaget for det gode håndværk, Magasin Chokolade er.


Magasins nye flødebollesortiment findes i Magasins forretninger fra den 14. februar.


Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere