Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Tag en shoppepause hos  Klingenberg Ost & Delikatesser

Ostetapas og et lille glas vin? Sådan kan shoppepausen nu tilbringes i Mad&Vins nyeste skud på stammen, Klingenberg ost & Delikatesser.

Det kan være hårdt at være på den store shoppetur – og derfor er det vigtigt med nogle små, gode pauser, hvor benene kan slappe af, og man kan få lidt lækkert til ganen. Nu kan den hyggelige pause indtages i helt nye omgivelser i Magasin på Kgs. Nytorv, nemlig hos Klingenberg Ost & Delikatesser, der netop er åbnet i vores lækre kælderetage. Her lyder menuen på ostetapas og vin, og så kan man selvfølgeligt også tage de lækre, friske oste med hjem. 

Klingenbergs sortiment af oste strækker sig fra det lille mejeri til de helt store, men det er især de små mejerier, der er i fokus. Og efter et lille kig ind i den lækre kølemontre, er man ikke i tvivl om, at Klingenbergs hjerte banker for danske specialoste og ostetapas.

Forretningen i Magasin er den fjerde Klingenberg-forretning – og ja, kig forbi! Der er altid lækre smagsprøver og et hjerteligt personale, der alle er inkarnerede osteelskere og kan hjælpe dig med at finde den helt perfekte ost! 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere