Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Prisvindende dessertrestaurant åbner thesalon i Magasin

Nu kan du forsøde shoppeturen med en Michelin-værdig madoplevelse. Det anerkendte, danske dessertbrand Winterspring har netop åbnet en eksklusiv thesalon i Magasin på Kgs. Nytorv.

I 1914 åbnede der en thesalon i Magasin. Et tilflugtssted for tidens kvinder, som kunne nyde en let anretning, læse avisen og mødes i de elegante lokaler. Mere end 100 år er gået, og nu får Magasin igen en thesalon på dameetagen. Danske Winterspring, der har fået massiv international anerkendelse for deres dessertkoncept, byder velkommen til en ny, eksklusiv thesalon, der emmer af god smag og nordisk nydelse. 


Winterspring er kendt for sin unikke, høje kvalitet indenfor kokketilberedt morgenmad og desserter, deres prisvindende is, et internationalt anerkendt udvalg af the, friskbagte kager og udsøgt kaffe fra The Coffee Collective. På the-menuen finder man ikke mindre end 16 forskellige the varianter, særligt udvalgt i samarbejde med førende, internationale the-sommerlier. I thesalonen i Magasin, kan du både nyde lækker morgenmad, lette frokostretter, desserter og selvfølgelig Wintersprings prisbelønnede is. Hver eftermiddag vil der desuden være et udsøgt kagebord. 


Et velfortjent pusterum blandt mode og mannequiner 

Det er et frirum, hvor man kan nyde de små ting i hverdagen, der betyder noget – lige fra morgenkafferitualet og hyggelige frokoster, til fejring af de særlige øjeblikke med lækre desserter og et glas champagne. Hvad end du bare vil forbi til en hurtig kop kaffe eller the, eller om du vil sidde og nyde de friske, lækre specialiteter, så er Wintersprings thesalon stedet, hvor du kan få en lille pause – midt mellem mode og mannequiner. 


Wintersprings thesalon er drevet af den københavnerbaserede restauratør, Karina Schmitt Lund, der sammen med sit hold af både danske og internationalt anerkendte kokke, udvikler og laver alt fra bunden. Winterspring driver blandt andet også en dessertrestaurant i Store Strandstræde, der af anmeldere og gæster blev udråbt som Michelinstjerne-værdig, og nu er Winterspring altså også kommet til Magasin!

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere