Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Magasin Mansome Frederik Nonnemann

Hvordan styler man en danser, der allerede fremstår som ”et færdig mesterværk”? Det spørgsmål besvarer de tre influencers Daniel Hoffe, Virgil Nicholas og Marie Jedig i 6. udgave af Mansome, hvor danser Frederik Nonnemann står for tur til at blive stylet. 

Mansome

I Mansome konkurrerer de tre influencers Daniel Hoffe, Virgil 

Nicholas og Marie Jedig om at finde det fedeste outfit til ugens hovedperson. De får hver 10 minutter i Magasin, hvor de skal finde det absolut mest cool outfit. Tilbage i omklædningsrummet skal hovedpersonen afprøve de tre sæt og herefter afgøre, hvem der vinder prisen som bedste Mansome-stylist. 

I denne udgave af vores YouTube-serie Mansome er det danseren Frederik Nonnemann, der er bedst kendt fra Vild med Dans, der er kommet i kløerne på vores tre modeeksperter Daniel Hoffe, Virgil Nicholas og Marie Jedig. Frederik er klar på at blive stylet, og det må gerne have kant, bare han også kan bevæge sig i det. Se med, når de tre modeeksperter får 10 minutter i Magasin til at finde det fedeste sæt til Frederik. Mon Hoffe løber med sejren igen?


Mød Frederik Nonnemann
Er du Vild-med-dans-fan, kender du helt sikkert Frederik Nonnemann, der for 6. gang danser hen over skærmen fredag aften. Han har danset med dj’en Le Gammeltoft, badmintonspilleren Tine Baun, The Raveonettes-musikeren Sharin Foo, TV2 vært Lene Beier, youtuber Julia Sofia Aastrup og senest i 2018 med Emmelie de Forest. Frederik startede med at danse som 8 årig, men er også en habil badmintonspiller og dyrker sejlsport. Han har udviklet fitness programmet "Burlesque Fit", som han underviser i på mange forskellige danseskoler. Derudover har han danset professionelt for blandt andre musikeren Johnny Logan - både i Danmark og udlandet. Frederik har sammen med youtuberen Julia Sofia valgt at blive faddere for Anna, der bor i en børneby i Tanzania. Han er også ambassadør for SOS Børnebyerne.
70’er-looket 
70’er looket kommer i centrum i dette afsnit, hvor der traditionen tro bliver dystet til sidste minut. Årtiet, hvor discoen var på sit højeste, solbrillerne ikke kunne blive store nok, og buksebenene svajede i vinden. De fleste husker, at man i 70’erne kunne gå i præcist det, men havde lyst til. Og hvad det så var, man gik i, kom an på, hvilke kredse man kom i. Verdens modedesignere glædede sig over, at alt var tilladt og afprøvede mange nye idéer gennem 70’erne. Alt var in: spraglede skjorter, laser-cowboybukser, plateausko, læder, body piercinger, krøllede hår, trompetbukser, og hotpants. Hippierne og flowerpowerpigerne gik med langt hår og i lasede cowboybukser, t-shirts med spraglede mønstre og hjemmesyet patchwork. Intet var for meget eller forkert. Det er ikke underligt, at 70’er-looket aldrig gik af mode og stadig dukker frem i nye skikkelser hver sæson. Nedenfor finder du fem 70’er-tendenser, der stadig holder:
 
1. Denimskjorten: Den klassiske blå denim stjæler modebilledet igen og igen, og med denne version har du en af grundstenene til et ægte 70’er-look.

 

2. Svaj i bukser: De klassiske 70’er-inspirede silhuetter er en sikker del af mode-billedet, og med disse bukser med vige ben sikrer du dig looket på en nymoderne og elegant måde. 

 

3. Masser af mønstre og farver: Mønstre og mange farver går hånd i hånd med 70’er-stilen. Med denne lækre frakke får du t perfekt  hverdagslook.

 

4. Ruskindsjakken: Med brændte farver, stikninger og fine detaljer er denne ruskindsjakke indbegrebet af ægte 70’er stemning. Den er super anvendelig til en tur i skoven eller en dag på kontoret. 

 

5. Rullekraven: Den højhalsede trøje er ikke kun moderne, men er også meget praktisk at have i klædeskabet. Den kan gøre det formelle look mere afslappet, hvis man afløser skjorten med en rullekrave.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere