Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Få stilen

”Flower Child Girl” Naturligt look fra MAC Cosmetics

Det var det helt naturlige makeup look uden hverken mascara eller skygge, der prægede modellernes smukke ansigter til Baum & Pferdgartens storslåede modeshow til Copenhagen Fashion week for nogle uger siden.

“It takes a Family.” Det var med disse ord, at Baum und Pferdgarten inviterede til deres show under Copenhagen Fashion Week. Ordene er tiltænkt som en direkte reference til den familie, man selv skaber og den familie, man får i sit arbejdsliv. Ajour var selvfølgeligt med på rækkerne og faldt pladask for det smukke og meget naturlige makeup-look, modellerne bar – kreeret at MAC Cosmetics.
 

Temaet for makeup-looket var ”Flower Child Girl”, og man må sige, at det var et ungt, naturligt look, der gik frem og tilbage på catwalken. Senior makeup artist Massimo Møller havde skabt looket og brugte selv ordene ”Fresh & Young” om looket, der havde fokus på den naturlige, dugfriske hud. Her var ikke lag på lag af tyk makeup i alverdens farver, her var fokus på det ægte – på at lade den ’ægte pige’ skinne igennem. 

Sådan gjorde Massimo Møller:


Huden

Først skaber du en dugfrisk base ved at mixe Studio Face & Body Foundation med Prep + Prime Essential Oils.

 
Kinderne
For at få et naturligt ‘flush’ på kinderne, skal de have lidt 'Cream in Your Coffee' læbestift på.
 
Øjnene
Ingen makeup på øjnene, de skal se naturlige og moderne ud uden mascara. I stedet for mascara bruger du en øjenvippebøjer til at åbne dine øjne. 
 
Læberne 
Læberne gør du naturlige og fugtige ved kun at bruge læbepomade. 
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere