Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Astrid Olsen Discover Our City

Se med i vores nye YouTube-serie, Discover Our City, med YouTube-stjernen, Astrid Olsen. Astrid besøger de fire største danske byer, hvor hun går på opdagelse og spotter street style. Hvem mon løber med titlen som Danmarks bedst klædte og et gavekort på 10.000 kr. til Magasin? Se med!

Astrid Olsen

20-årige Astrid Olsen er en af Danmarks største YouTubere, og med sine +150.000 abonnenter på YouTube og næsten 190.000 følgere på Instagram, har hun gjort det til sin levevej at fortælle sine følgere om alt fra styling og makeup til de mere personlige beretninger. Astrid Olsen har bl.a. også designet sin egen kollektion af tøj i samarbejde med mærket NA-KD. 

Du behøver ikke flyve til hverken Paris, London eller Berlin – vores egne storbyer har nemlig også rigtig meget at byde på. Du kender garanteret din egen by, men kender du også alle de andre? Se med når Astrid Olsen besøger København, Odense, Aarhus og Aalborg, hvor hun udforsker byerne og går på jagt efter mennesker med en cool og inspirerende stil. I hver by udvælger Astrid sin favorit, som går videre i konkurrencen om at vinde et gavekort til Magasin på 10.000 kr. 

 

Street Style konkurrence

Astrid udvælger én repræsentant fra hver af de fire byer, som deltager i en street style konkurrence – og du har mulighed for at have indflydelse på, hvem der vinder konkurrencen og et gavekort til Magasin på 10.000 kr. I slutningen af den sidste video, vil der nemlig være en afstemning, hvor du kan gå ind og afgive din stemme.


Vinderen af afstemningen er fundet, så din stemme vil ikke længere tælle. 

 

København

I første afsnit kan du tage med Astrid ud og udforske København - og vi kan garantere, at det ikke bliver kedeligt. Se med lige her:

Vil du også opleve nogle af de fede steder Astrid besøger i videoen? Vi har samlet den perfekte cykelguide til en dag i København. 


1. Spis morgenmad i en tesalon 
Dagens første stop ligger på Kongens Nytorv i hjertet af København. Inde i Magasin ligger morgenmads- og dessertbaren Winterspring, som har en smuk tesalon, hvor du kan spise en lun morgenbolle og prøve et væld af forskellige tesorter. Winterspring.dk


2. Sightseeing til vands

Hop i en kajak, og sejl en tur på kanalerne. Bliver armene slappe undervejs, kan du holde en pause ved Kayakbar, hvor du kan læne dig tilbage i en solstol langs vandkanten og tanke ny energi. Kayakbar.dk 


3. Kulturstop

Slå vejen forbi Statens Museum for Kunst, og dyk ned i en væsentlig del af den danske billedkunstneriske kulturarv. Tag et kig på de mange udstillinger, og spis derefter frokost på museumscafeen Kafeteria. Smk.dk


4. Spise- & drikkepause

Ad sti af sted til Refshaleøen, hvor du skal slå vejen forbi restauranten Amass, der serverer hjemmebrygget øl og lækre vine. Hvis vejret er til det, kan du sidde i deres have, hvor der dyrkes mere end 80 planter, som alle kan findes på menuen. Amassrestaurant.com


5. Rosé ved vandet 
Besøg pop-up-baren Baby Baby, hvor du kan slænge dig i stribede strandstole og hvile benene, mens du nyder et velfortjent glas kold rosé. Facebook.com/babybabycph

Odense

I 2. afsnit kan du tage med Astrid ud og udforske Odense og spotte cool street style blandt fynboerne. Se med her: 

Standard text

Tag en tur rundt i Odense på cykel og smut forbi de steder Astrid besøger i videoen. Du kan læse mere om stederne her: 

1.Morgenmadsstart
Cykelturens første destination kan med fordel afholdes på The Food Stall i Magasin, hvor du kan indtage din morgenmad i form af dejlig varm økologisk kaffe, chiagrød med hindbærkompot eller skyr med honningristet mysli. Thefoodstall.dk 

2.Få styr på undertøjet 
Trænger undertøjsskuffen til en opgradering? Så er der hjælp at hente. Book en gratis tid med en lingeri- og badetøjsshopper i Magasin, som kan guide dig til at finde det helt rigtige lingeri og outfit til årets strandture. Magasin.dk

3.Hop i havnen 
Drøn en tur forbi havnekvarteret, som er under forvandling til et nyt område med spirende kulturliv. Har du brug for en pause, så hop i havnebadet, og køl af, inden pedalturen fortsætter. Odense-idraetspark.dk 

4.Kulturtur 
Tag dernæst en tur på Brandts, som er byens helt centrale kulturcenter. I museet kan du bl.a. se udstillingen med stjernefotografen Anton Corbijn, der har sat sit præg på musikbranchen med ikoniske portrætter af bl.a. U2, Depeche Mode og Nick Cave. Brandts.dk 

5.Vin galore

Er du en vinelsker, skal du slutte aftenen af med dejlig aftensmad på Noé Vinbar. Her kan du fylde maven med retter inspireret af det franske landkøkken og nyde et glas vin eller to fra deres store udvalg. Barnoe.dk

Aarhus

Tag med Astrid til Smilets By, hvor hun går på opdagelse og spotter seje århusianere: 

Aarhus byder på alt fra kulturoplevelser i alle regnbuens farver til gode shoppemuligheder, imponerende arkitektur, raffineret gastronomi og hemmelige cocktails. Vi har samlet en cykelguide til dig her: 

1. Tag en inspirerende tur til havnefronten i Aarhus
 Her kan du opleve storslået arkitektur i form af projektet Urban Mediaspace, der bl.a. byder på Dokk1 og Isbjerget. Oplev desuden de mere autentiske havneområder, og besøg Havnens Fiskehus og Clausens Fiskehandel, hvor du finder lækre friskfangede fisk.  Urbanmediaspace.dk, Clausensfiskehandel.dk

2. Kulturindsprøjtning på kunstmuseet ARoS
På øverste etage kan du besøge Olafur Eliassons spektakulære kunstværk Your Rainbow Panorama, der giver dig udsigten over hele byen i alle regnbuens farver. Aros.dk

3. Snup en sund frokost hos GREENILICIOUS 
Hos Greenilicious i Magasin finder du både saftige burgere, sunde wraps og farverige salater på menuen. Slut måltidet af med en plantebaseret brownie eller Snickers! Greenilicious.dk

4. Personlig Shopping i Magasin 
Når du nu allerede befinder dig i Magasin, kan du helt gratis tilbringe eftermiddagen i selskab med en personlig shopper, der fx kan hjælpe dig med at finde det perfekte outfit til sommerens fester Magasin.dk

5. Inkognito cocktails
Rund aftenen af på den hemmelige aarhusianske cocktailbar Gedulgt. Man skal lede lidt, for baren er gemt i en baggård bag en grøn dør, men det er bestemt umagen værd. Barkortet er fyldt med kreative cocktails. Gedulgtbar.dk

Aalborg

I 4. afsnit kan du komme med Astrid Olsen til Aalborg, hvor hun går på opdagelse rundt i den nordjyske by og spotter cool street styles:

Nyd den smukke natur, mens du fræser rundt i Aalborg, som er kendt som Nordens Paris, og sug den storslåede og farverige kunst, kultur og gastronomi til dig. 


1. Brunch på Café Aalto på Kunste
n
Mæsk dig i brunchen på Café Aalto, som ligger i Kunsten Museum of Modern Art, der bl.a. byder på koldrøget laks, havgus med hybenkompot og økologisk røræg. Kunsten.dk


2. Oplev fjordbyen til fods

Tril en tur til Fjordbyen, som er en alternativ kolonihaveforening, og gå en tur mellem de små, selvbyggede huse. Her bor en del kunstnere og kreative sjæle, og bydelen bærer præg af dens mange forskelligartede beboere. Fjordbyen.dk


3. Snup en forfriskende snack hos IS Á BELLA 

Hos Is á Bella i Magasin finder du søde og lette isvafler, der i den grad er kræset for. Den hjemmelavede is er lavet på dansk mælk og gode italienske råvarer. isabellais.dk


4. Timeout i Kildeparken

Er benene ved at være trætte? Så tag en slapper på et tæppe i Kildeparken. Forhåbentlig er solen fremme, så du kan suge lidt D-vitamin til dig, mens du lytter til de syngende træer, der spiller alt fra Cliff Richard og Elton John til Take That. Visitaalborg.dk


5. Aftensmad og cocktails

Slut dagen af i de afslappede omgivelser hos Studie 4, hvor der er fokus på samspillet mellem mad og cocktails. Vælg deres fireretters menu, som fx indeholder ceviche, tatar, gnocchi og tarte tatin. Studie4.dk

Cykelruterne er lavet i samarbejde med Euroman & Eurowoman. Læs mere i vores CITYGUIDE.