Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Alle elsker kaffe!

Coffee Industry Sweden er netop åbnet i Magasin på 5 sal på Kgs. Nytorv, og vi elsker duften af lækker kaffe og søde sager.

Den svenske kæde Coffee Industry har netop slået dørene op for Magasins kunder på 5. sal på Kgs. Nytorv. Cafeen byder på alt fra søde kager til farverige smoothies og sunde sandwiches. Det er især stedets forskellige kager, der hitter. Var det noget med en blød brownie med karamelsauce og små marshmallows? Eller hvad med en to-die-for gulerodskage med flødeostcreme, jordbær og mynteblade? Stedet har selvfølgelig også mange sunde alternativer, som man kan nyde i stedets bløde stole eller tage med på farten. Man kan blandt andet prøve en frisklavet laksewrap eller et nyvarmet baguette med kylling, salat og soltørrede tomater. Vi har mødt Coffee Industry Sweden, som fortæller om tankerne bag cafekonceptet, de vigtigste værdier og inspirationskilderne. 

Hvad er historien bag Coffee Industry Sweden? 
Coffee Industry udspringer af Coffee Factory og Green Yellow Juicebar i Malmö. Stifterne vil gerne give københavnerne en ny, frisk cafekæde. 

Hvordan opstod idéen til Coffee Industry Sweden?

Idéen opstod, da vi fik indsigt, at der manglede noget i de kendte kæder. Et lidt mere personligt koncept.

Du finder masser af lækre sandwich og søde kager på 5. sal på Kgs. Nytorv.

Hvor finder I inspiration til nye smage, produkter og varianter?
Vi finder inspiration overalt. I helseverdenen, andre storbyer og hos vores gæster. At ville blive bedre hele tiden er også en inspiration og drivkraft.

Hvad er jeres tre vigtigste værdier?
Vores tre vigtigste værdier er at god og personlig service, høj kvalitet, når det gælder kaffe, bagværk og mad. Og at alle skal føle sig velkomne. 

Hvorfor skal man besøge Coffee Industry Sweden i Magasin?
Man skal besøge os, når man har brug for en pause, hvor man kan slappe af og være sig selv, nyde friskbrygget kaffe, spise noget godt og indånde vores dejlige ambience.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere