Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Mød ADAX X MAGNUM

En Magnum-is dekoreret med stedmoderblomster samt skovsyrere og en taske i sart blå, der kan transportere alt dit habengut med stil. Adax har sat sit helt eget præg på Magnums sommeruniver.

En Magnum is i et unikt design. Det lyder lækkert – og det bliver det også! I August finder du Magnum Pleausure Store i Magasin på Kgs. Nytorv, og i år har tre danske designere givet deres bud på den perfekt designede Magnum is og et tilhørende item. Adax’ designer Cecilie Hammer har designet en lækker, lækker Magnum is, der ligner en meget smart totebag. Læs med her og hør om Cecilies tanker bag isen, og find ud af, hvor mange is, hun selv spiser om sommeren. 

Beskriv jeres is med tre ord?  
Smuk, sommerlig og frisk.

Hvor fandt du inspiration til din limited edition Magnum og item? 

Da Adax laver tasker, var det nærliggende, at lave en lækker totebag – både fordi det er et produkt til en god pris, hvor alle kan være med, men også fordi den er perfekt til sensommerens aktiviteter; når du skal have en bluse med til grillaften med vennerne, eller når du skal have håndklæde med til en aftendukkert ved Svanemøllen. Vi er blevet virkelig glade for resultatet, som er både smukt, sommerligt og friskt! 

Hvor ofte spiser du is? 
I sommerhalvåret spiser nok jeg is 1-2 gange om ugen – min yndlings-Magnum er klart en Magnum mandel, fordi mandlerne giver ekstra ”crunch” til en allerede crunchy is. Den første bid, der hvor chokoladen brydes og knækker med den helt karakteristisk lyd; findes der noget bedre?

Beskriv en perfekt sommerdag i Danmark?
Det er lørdag morgen; jeg spiser morgenmad på altanen med min kæreste Mads, og vi hygger os over, at hønsene i gården klukker rundt. Vi tager det stille og roligt, men snart skal vi ud og gå en tur (lets be honest; jeg skal kigge i butikker, og han skal bære mine poser). Ved eftermiddagstid bliver vi lidt ”snack’ne”, som vi kalder det, og vi ved begge to godt hvad klokken har slået; vi skal have en is til at køle os ned i solskinnet, som har braget ned, siden vi stod op. På en dag som i dag er isen her vigtig, for det er dén, som holder Mads kørende, så han kan bære mine poser hjem. Om aftenen griller vi med vores venner, og fordi det jo er lørdag, under vi os selv is nummer to. Solnedgangen lægger et blødt og varmt lys over os, imens jeg undrer mig over, hvorfor min veninde Josefine har valgt en Filur; for alle ved jo godt, at Magnum mandel er den ægte vinder. Dét er en perfekt sommerdag for mig!

Hvordan skal man bruge jeres limited edition item denne sommer?
Man skal bruge toten til alle de aktiviteter, der ofte følger med sensommeren; til grillaftener med vennerne, til en aftendukkert ved Svanemøllen – eller når du lige skal have dét ekstra par sko med i byen, fordi du godt selv ved, at når natten går på hæld, er det bare lidt federe at gå i flade sko hjem.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere