Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

80'erne er tilbage

Vi har kigget på, hvad der kommer til at blive en af efterårets store tendenser, og vi kommer til at bevæge os lidt tilbage i tiden. Nu er 80’erne nemlig tilbage, og vi guider dig til nogle af denne sæsons musthaves. 

Hvert år sidder vi og kigger i tendensplanerne, og hos mange af vores brands ses en tydelig tendens. Et helt nyt twist med reference tilbage til 80’erne er på vej. Hvis du ikke kender til modebilledet i 80’erne, så kan vi fortælle dig, at du kommer til at se massevis af blomstrede kjoler, et endeløst antal polo necks og helt sikkert en masse styles med skulderpuder. Når du skal shoppe efter de fedeste 80’er styles, så kan du desuden gå efter leopard- og zebraprint, som du nemt kan kombinere med et krokodilleprint, der især kommer frem til access og sko. Men ellers kan du også læse vores guide og se vores video, hvor vi fremhæver de fedeste 80’er styles!

Vil du have mere 80'er inspiration?

Der var mange store tendenser i 80'erne, og derfor har vi samlet meget mere inspiration til dig. Der kan du både shoppe efter blomstrede kjoler, styles med skulderpuder, de lækreste rullekraver, men også en masse god print!

Blomstrede kjoler

De blomstrede kjoler forsvinder ikke nogle steder. Det var en stor ting i 80’erne, og det er en stor ting nu. Kjolerne skal fyldes med farverige blomtser, så det ikke er til at tage fejl af, og vi har udvalgt vores favoritter. Hvis du gerne vil gå all in på 80’er stilen, så bør du style din kjole med nogle chunky læderstøvler eller en klassisk lys cowboystøvle. 

Skulderpuder

Når man tænker på moden i 80’erne, så kan man ikke komme uden om skulderpuder. Det var en af tidens hotteste tendenser, og de kunne næsten ikke blive brede nok. Nu begynder de langsomt at bevæge sig ind i modebilledet igen, hvor du både kan finde habitjakker med brede skuldre, men de ses også på massevis af bluser og kjoler den kommende sæson.

Polo neck

Den gode gamle rullekrave er en af efterårets helt store musthaves, da den virkelig bare skriger 80’er og fås i alverdens afskygninger. Brug gerne en chunky rullekrave under en habitjakke eller gå efter det helt enkle look med den klassiske sorte. Sæt også gerne din polo neck sammen med et par hvide sneaker for et ægte Steve Jobs-look! 

Dyreprint

Tilbage i 80’erne var markante prints et kæmpe hit og særligt dyreprint i alle afskygninger var hot, hot, HOT! Det er de blevet igen, og du kan få lidt 80’er feeling ind i din garderobe ved at tilføje enkelte styles. Det kan være alt fra et hårspænde i leopardnuancer eller en slangeskins støvle.