Hvis du ikke ønsker varen

Bytte- og fortrydelsesret

Magasin bestræber sig altid på at give dig så god service som muligt - også hvis du fortryder købet.

Hvis du ikke ønsker at beholde en vare, tilbyder vi en række forskellige services.

Din bytteret

Hos Magasin har du altid 30 dages bytteret. Du kan bytte din vare i en af Magasins seks forretninger, eller du kan få pengene tilbage. Ønsker du at sende varen retur skal du udfylde den vedlagte returseddel. Du betaler selv for denne type returforsendelse.

Du kan dog ikke bytte fødevarer.

Din fortrydelsesret

Du kan annullere din ordre, efter den er sendt til os, men det kræver at vi endnu ikke har ekspederet ordren. Kontakt kundeservice for at annullere ordren. Er varen afsendt kan du inden for 30 dage efter, at du har modtaget varen, returnere den, hvis du har fortrudt. Ønsker du at sende varen retur skal du udfylde den vedlagte returseddel. Du betaler selv for denne type returforsendelse. Forudsat at varen er i samme stand og mængde, som da du modtog den, refunderer vi købesummen. Du kan også medbringe varen i en af vores forretninger og få pengene tilbage der.

Du kan dog ikke fortryde køb af fødevarer.

Din returret

Hvis der mod forventning skulle opstå skader under forsendelsen af dine varer, eller hvis du ved modtagelsen opdager, at en vare er behæftet med fejl, bytter vi den uden omkostninger for dig. Udfyld blot skemaet som er vedlagt i pakken. Magasin betaler returporto. Kontakt Kundeservice for at modtage en returlabel med stregkode der sikrer dig fri returporto på posthuset. Du kan også komme ind med varen i en af vores forretninger.

Telefon: 33 18 20 09
(arbejdsdage mellem kl. 10.00 og 16.00)
Mail: onlineshop@magasin.dk
(besvares arbejdsdage mellem kl. 10.00 og 16.00)

Din reklamationsret

Du har altid 2 års reklamationsret regnet fra den dag du har modtaget varen.

I følge købeloven, kan du reklamere over dit produkt i 24 måneder. Du kan altså klage over dit produkt, hvis du, op til 2 år efter købet finder fejl og mangler, som ikke skyldes slid eller uagtsomt brug. Det betyder, at hvis din vare går i stykker, så kan du gå til Magasin i 2 år og bede om at få skaden udbedret.

Købeloven opererer med en formodningsfrist, som gælder de første 6 måneder efter købet. Formodningsreglen betyder, at hvis varen går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at varen var defekt fra start af. Det betyder samtidig, at inden for de første 6 måneder er det Magasin, der skal bevise, at du har behandlet varen forkert.

Medbring et købsbevis ved reklamation.  

Dwarf