Arkiv

Søg

9. marts 2010

Naturlige deodoranter

Vælg en deodorant uden parfume og farvestoffer for en sundere krop.

At være med på den grønne bølge, er det nye sort. Og det både, når det kommer til tøj, fødevarer og makeup. Din deodorant er i nærkontakt med huden hele dagen, ugen igennem, så hvorfor ikke mindske risikoen for påvirkning af parfume, farvestoffer og unaturlige ingredienser?

Heldigvis vokser udbuddet af produkter, der både formår at være grønne og lækre på samme tid. Her giver Magasin 5 bud på skønne, naturlige deodoranter, hvad enten du er til spray eller roll-on.


Fotografi: Nuxe, Origins, Weleda, Body Shop og Dr. Hauschka.

8. marts 2010

Vogue-dokumentar med bonus

Den omtalte modefilm The September Issue er nu ude på DVD med halvanden times ekstra guf.

Sidste års mest omtalte modefilm The September Issue er nu endelig ude på DVD. Filmen, der følger amerikansk Vogues chefredaktør Anna Wintour og hendes hold, er blevet velsignet med hele 90 minutters bonusmateriale. Giv den til dig selv i forårsgave og inviter alle veninderne over til en aften i modens tegn.

DVD'en kan blandt andet findes på Amazon.com. til cirka 110,-


Fotografi: Theseptemberissue.com.

5. marts 2010

Forårets skønne accessories

Væk med vintergarderoben og på med lækkert og lyst tilbehør.

Det gode vejr venter lige om hjørnet og det er på tide at gemme den mørke vintergarderobe af vejen og opdatere sidste års forårsgarderobe med nye, smukke accessories. Gå efter et zen inspireret look med enkle smykker, brede bælter og grå toner for et eksklusivt og underspillet look.


Fotografi: By Malene Birger, Day Birger et Mikkelsen, Mentor by Rützou, Julie Sandlau og Accessorize.

5. marts 2010

Fortællinger på Trapholt

Tag på en hyggelig kunsttur med kæresten eller veninden.

Nu begynder solen atter at titte frem og lysten til oplevelser vækkes igen. Magasin foreslår en udflugt til det smukke museum Trapholt i Kolding, der dette forår byder på inspirerende udstillinger. Læg især mærke til billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg, der er kendt som en af sin generations mest markante figurer med sine fantasifulde og farverige voksenfortællinger om køn, identitet, seksualitet og forandring. Med udstillingen ”Mørket, lyset, øjet, hullet, himlen” er der lagt op til en fryd af en oplevelse på det hyggelige museum.


Udstillingen er åben fra 11. marts til 30. maj 2010. Læs mere på trapholt.dk


Fotografi: Trapholt.

3. marts 2010

Cowshed i Magasin

Nye, økologiske lækkerier er landet på skønhedshylderne.

Produkterne Cowshed blev oprindeligt håndlavet til spaen på det prominente spa Babington House i Somerset, hvor celebrities slapper af og forskønnes. Nu er Cowshed også kommet på hylderne i Magasin, så du kan skabe dit helt eget øko-spa derhjemme. De stærkt vanedannende lækkerier er organiske, fairtrade og indeholder skønne essentielle olier, der plejer og fugter kroppen med naturingredienser uden brug af parabener, kunstig parfume og farvestoffer.

Alt afhængig af hvad du trænger til, når dagen er omme, byder mærket på forskellige ”moods”, som Horny Cow, Grumpy Cow og Lazy Cow og tilbyder både ansigtspleje, hårpleje, babypleje og har desuden en hel linje dedikeret til mændene.

Prislejet ligger fra cirka 90,- til 180,-


Fotografi: Cowshed.

Sider: 12>

Dwarf