Frugt & Grønt

”For mig er kvalitet en følelse. Når jeg tager en bid af en frugt og føler en eksplosion af friskhed og smagsindtryk i min mund, som var frugten lige plukket. Så ved jeg, at det er den ypperste kvalitet. Så ved jeg, at den hører hjemme i Mad&Vin.”

Anders Nyholm, Brdr. Nyholm Frugt & Grønt

En eksplosion af smagsoplevelser

Fornemmelse for frugt og grønt. Mad&Vin er først med det nye og overraskende,
først med alle klassikerne og først med wow-effekten, når det kommer
til frisk frugt og grønt på Kgs. Nytorv.

Kunderne må smage sig frem

Mantraet i Mad&Vins frugt- og grønt-afdeling er meget enkelt. Kan det googles, kan det skaffes. Så det er ikke tilfældigt, at øjet forføres af frisk frugt og grønt fra hele verden. Her er søde kirsebær og sprøde sommerkål, saftige mangostan og et slaraffenland af salater. Her er majs og fennikel med masser af bid, her er bjerge af nyplukkede danske æbler, nødder, dadler, sveskeblommer, skalotteløg, abrikoser, nektariner, friskpresset juice, jordbær og meget, meget mere. Her er faktisk alt det, hjertet begærer fra både nordlige og sydlige himmelstrøg. Og det bedste af det hele: Kunderne må smage sig frem. Mad&Vin gør nemlig en dyd ud af at dele smagsoplevelserne med kunderne.

 

Kunderne skal overraskes

Det handler i bund og grund om gode råvarer og godt, gammeldags købmandskab. Om at lade kunderne handle med både øjnene og munden – kunderne skal føle sig godt tilpas fra det øjeblik, de træder indenfor. De skal have en oprigtig service, smagsprøver og gode historier om de enkelte råvarer. Men de skal også overraskes og kastes ud i noget nyt, så vi tager hele tiden nye varer ind. Fællesnævneren er, at de skal være af den ypperste kvalitet. Det er et ufravigeligt krav til alle vores leverandører. Frugt og grønt skal smage, som var det lige plukket fra træet eller gravet op af jorden, uanset om det kommer fra Danmark, Mellemøsten eller Fjernøsten. Det er den smagsoplevelse, vi sælger i Mad&Vins frugt- og grøntafdeling – den autentiske smag af råvaren.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Frugt & Grønt på Kgs. Nytorv

Dwarf