Selvforkælelse
Der kan være forskellige grunde til at vælge at søge råd hos vores Personlige Shopper.
Har du travlt pga. job og familie? Synes du, det er svært at finde det helt rigtige tøj, vil du opdatere din garderobe og forny din stil, har din krop ændret form eller har du drømmen om en total forandring?
Måske søger du tøj til en bestemt lejlighed? Eller måske drømmer du om at undgå for mange fejlkøb?
Personlig Shopping er den perfekte løsning til dig, hvis du er kørt fast i gamle vaner. Uanset hvad du ønsker, så er der masser af muligheder for hjælp til dig, der ønsker selvforkælelse og vejledning. Prøv en Personlig Shopper – hun ved hvad der passer sammen.

3 typer konsultationer
One Hour Consultation
Søger du den helt rigtige kjole til et bryllup eller anden festlig lejlighed? Eller den rigtige bluse til et bestemt par bukser? Eller ønsker du at finde dine drømmebukser der bare sidder? Så kom ind til en One Hour Consultation, som tager en time.
En One Hour Consultation er til dig, der har nogle bestemte ting på ønskelisten og oven i det ønsker gode råd og fif til at få den absolut bedste udgave af dig selv.
Konsultationen er GRATIS, og du kan bestille en tid online via vores booking system her.
Husk altid at udfylde det skema, som du får tilsendt inden konsultationen. Vores stylister bruger 1 time på at forberede sig inden du kommer, så jo mere hun ved om dine ønsker, jo bedre kan hun hjælpe.
Wardrobe Consultation
Er du træt af dit klædeskab og mangler du altid noget smart tøj? Drømmer du om en ny basisgarderobe, der passer perfekt til dig? Vil du gerne have en fornemmelse af altid at have noget lækkert at tage på? Måske mangler du tøj til både hverdag og fest? Så er en Wardrobe Consultation lige noget for dig. Du bliver fyldt med ny inspiration, nyttige tips og gode tricks til netop dit perfekte look.
En Wardrobe Consultation tager to timer. Stylisten har brugt en time til at forberede en masse forslag til en helt ny garderobe allerede inden du kommer.
Husk altid at udfylde det skema, som du får tilsendt inden konsultationen. Jo mere hun ved om dine ønsker, jo bedre kan hun hjælpe.
Konsultationen er GRATIS, og du kan bestille en tid online via vores booking system her.
Total Makeover*
Har du altid drømt om den helt store forandring, som du altid ser i bladene ”Hun blev en ny kvinde”?
Hvis du ønsker den gennemgribende forandring, skal du vælge en Total Makeover, som tager en hel dag. Der er inkluderet frokost, klipning*, afrensning af huden, makeup og en udvidet Wardrobe Consultation.
For at give et indtryk af denne "total makeover", kan du via linket nedenfor læse om vores kropstyper, som vi arbejder efter og den flotte forvandling fra FØR til EFTER.
Find din kropstype og se FØR/EFTER billeder her.
En Total Makeover koster 3.000,-**.
Der er også mulighed for, at to veninder kan booke en tid sammen.
*Booking af vores konsultation "Total Makeover" kan kun ske telefonisk. Du bedes kontakte den forretning, du ønsker din tid hos. Klik "Kontakt en Personlig Shopper" her eller se i menuen til venstre.
** De 3.000,- inkluderer en almindelig klipning, så hvis du bestemmer dig for fx at få lavet striber, krøller eller andet, vil dette blive tillagt prisen.
Bestil tid online
Ønsker du at benytte dig af Magasins Personlige Shopper, skal du bestille tid direkte har på magasin.dk. Klik på "Book en tid" til venstre i menuen eller klik her.
Du finder Personlig Shopping Suiten på 2. etage i Magasin Kgs. Nytorv, Lyngby og Århus og på 4. etage i Odense. Kom forbi og få en snak eller bestil en tid.
Magasins Personlige Shopper følger Magasins normale åbningstider og kan også benyttes om lørdagen og de søndage, Magasin holder åbent.