Vanløse Blues: Hjemmelavede is og sangria - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-vanloeseblues_ispindeogsangria
Opskrift

VANLØSE BLUES: Hjemmelavede is og sangria 

Når sommeren viser sig fra sin gode side er Marias lækre is og kølige sangria lige sagen.

Profil

VANLØSE BLUES

Maria Engbjerg står bag bloggen Vanløse Blues, hvor hun dagligt deler sine opskrifter. Maria elsker grøntsager og derfor spiller de også hovedrollen i Marias opskrifter.

Følg påVanloseblues.dk

Sommeren er kommet til Danmark og de fleste af os tørster efter kølige forfriskninger i de lune sommerdage. Maria Engbjerg fra bloggen Vanløse Blues laver de lækreste hjemmelavede veganske ispinde og en frisk sangria, der er lige sagen når solen står højt på himmelen og alt man har brug for er noget koldt og lækkert. Du kan læse mere om hvordan Maria klarer de høje varmegrader nedenfor, ligesom du også finder hendes skønne opskrifter på sommerforfriskninger.

 

Gråvejr, hedebølge og aircondition

Hvorfor er det lige at det hersens vejr altid skal være enten eller? Jeg mener, enten er det gråvejr og slet ikke sommerligt eller også er det hedebølge. Prøv lige at overveje, hvor mange dage med bare ganske almindeligt godt dansk sommervejr vi ville have, hvis det kunne sprede sig lidt ud?
Nå jeg skal slet ikke brokke mig, jeg er bare så dårlig til den her varme. Det er som om mine muskler smelter i varmen og efterlader mig slap og energiforladt, så når temperaturene kommer så højt op, så er jeg altid på udkig efter skygge, kolde forfriskninger og AIRCONDITION. Aircondition er fantastisk i de her dage! 

Og et af mine favoritsteder, hvor man kan finde både skygge, aircondition og et slaraffenland af delikate sager til at kunne lave (eller købe) kolde forfriskninger, er i kælderen under Magasin, hvor Mad & Vin befinder sig. 

Mad & Vin er stedet hvor du udover at blive kølet ned, kan finde alt hvad hjertet begærer.  Hylderne er fyldte med lækre og inspirerende råvarer og efter en meget varm dag i sidste uge, hvor min datter, Alma, og jeg havde været turister i egen by, hoppede vi en tur ned i skyggen i Mad & Vin for at købe ind til kolde forfriskninger.
Det blev til hjemmelavede ispinde til Alma og en kold, forfriskende sangria til mig. Opskrifterne på det hele får du nedenfor.”
  • Ca. 2 liter
  • 1 flaske rødvin
  • 2 flasker Ginger Beer - fx. Fentimans
  • 1 dl. vodka
  • 1 håndfuld frisk mynte
  • 3 økologiske appelsiner, i skiver
  • 3 økologiske lime, i skiver
  • Isterninger og danskvand til servering

Sådan gør du: Ingefær-lime Sangria 

Kom mynte, lime og appelsin i en stor skål eller i en drink dispenser.
Tilsæt rødvin, Ginger Beer og vodka og lad det trække min. 5 timer, men gerne længere.
Fyld et glas op med isterninger, og fyld så ¾ af glasset med sangria og top med danskvand.

Så kan du nyde sangriaen som en kølig forfriskning på en varm sommer dag.
  • 6 stk.
  • 3 modne bananer
  • 160 ml kokosmælk
  • 18 kirsebær uden sten, halveret
  • 5 cm ingefær
  • 85 g mørk chokolade med mint fx. Seed & Been 72 % ekstra dark mint
  • Nicholas Vahé ispinde forme - kan købes i Mad & Vin

Sådan går du: Kokos-ingefær ispinde med kirsebær & chokolade

Bananer, kokosmælk og ingefær kommes i en blender og blendes til det er helt jævn og cremet.


Hak og tilsæt 40 gram chokolade og giv det et par puls i blenderen, så chokoladen forsigtigt fordeles.


Kom 6 halve kirsebær i hver form og fyld op med kokosblandingen. Sæt låg på og stik ispindene i.


Sæt formene i fryseren og frys dem i min. 6 timer, men gerne længere.


Smelt den resterende chokoladen over et vandbad og dyp ispindene heri. Drys evt. med lidt hakkede nødder, krymmel eller lidt flagesalt inden chokoladen størkner.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere