Aesop - New Luxury - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-new_luxury
Nyheder

New luxury

Hver sæson føjer vi nye beauty-brands til vores i forvejen store udvalg. Denne sæson byder vi velkommen til australske Aesop.

Vi er altid på udkig efter nye beauty-brands, som vi ikke kan undvære, og sådan er det gået til, at vi er faldet pladask for det australske mærke Aesop. Fashionistaer og firstmovere verden over sværger allerede til de luksusprægede og naturlige produkter, som vi tænkte, at du også gerne vil stifte nærmere bekendtskab med. Derfor har vi tilføjet brandet til vores i forvejen på ingen måde beskedne beauty-udvalg i Magasin Kgs. Nytorv, hvor du kan opleve kultbrandet på egen krop fra slutningen af oktober.

Et velovervejet design

Aesop blev etableret i Melbourne i 1987, og har siden opnået stor anerkendelse for sine ypperlige, naturlige produkter til hår, ansigt og krop.


Deres mål har altid været at udvikle produkter af højeste kvalitet til pleje af hud, hår og krop. Deres research dækker et bredt område for at finde plantebaserede og laboratoriefremstillede ingredienser, og de anvender kun dem, der er dokumenteret sikre og effektive. Især antioxidanter spiller en stor rolle i Aesops produktudvikling. Antioxidanter modarbejder dannelsen af de såkaldte ’frie radikaler’, der ellers ville nedbryde cellerne og fremskynde aldringstegn. Frie radikaler optræder især, når huden udsættes for stressfaktorer som luftforurening, UVA- og UVB-stråler fra solen, rygning og for lidt søvn. Sammen med vitamin A, C og E er antioxidanter derfor en vigtig ingrediens hos Aesop, hvor de let absorberes af huden og hjælper med at reparere og beskytte hudens celler. Prøv for eksempel Parsley Seed Skin Care-serien, som er særligt rig på antioxidanter og passer til alle hudtyper. 

Alle produkterne kommer i de smukt designede og letgenkendelige apoteksinspirerede flasker, der vil pynte på dit badeværelse, og som sagtens kan genbruges. 

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere