Foodfanatic: Confiture de lait – Fransk mælkemarmelade - Magasin.dk
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-maelkemarmelade
Opskrift

FOODFANATIC: Confiture de lait – fransk mælkemarmelade

Har du også altid mælk til overs? Få tømt kartonen/flasken og kog den dejligste, cremede pariserdessert.

Profil

NADIA MATHIASEN

Madskribent, tv-kok og kogebogsforfatter Nadia Mathiasen står bag bloggen Foodfanatic, hvor hun deler sin passion for god mad fra alle kroge af verden.

Følg påFoodfanatic.dk

Confiture de lait, eller mælkemarmelade, er en sød creme, som er smagt til med vanilje og salt, og som smager fantastisk på et stykke brød, oven på din skyr eller som del af en lækker dessert - eksempelvis cheesecake. De fleste, som har en sød tand, har nok hørt om dulche de leche fremstillet på kondenseret mælk på dåse, og her er der næsten tale om det samme. Forskellen er, at du benytter almindelig mælk, og det er en super måde at få brugt den overskydende mælk.

Knuthenlund

Til opskriften har jeg været på opdagelse i Mad&Vin, hvor jeg fandt min hovedingrediens, som kommer fra det økologiske mejeri og landbrug Knuthenlund i Stokkemarke på Lolland. Jeg brugte deres friske, økologiske komælk fra Knuthenlunds egen bestand af røde danske malkekøer, der 150 dage om året græsser løs på godsets marker. Mælken leveres på glasflasker, men kan du ikke få fat i netop denne mælk, kan du også bruge sødmælk eller en kombination af mælk og fløde.
  • Giver et glas á ca. 4-5 dl
  • 1 liter sødmælk
  • 300 g sukker
  • 1 vaniljestang
  • 1 nip salt

Sådan gør du

Kom mælk, sukker, kornene fra vaniljestangen (samt den tomme stang) og salt i en gryde. Bring gryden i kog, skru ned for varmen, og lad det simre ved svag varme i ca. 3 timer med hyppig omrøring, til mælken skifter farve til lysebrun, og konsistensen bliver tyk som sirup (bemærk at den bliver endnu tykkere efter, at den er kølet ned). Kom mælkemarmeladen op skoldede glas, og opbevar den på køl. Den kan nemt holde sig et par uger.

Tip: Du kan også komme din Confiture de lait på glas og forære den som en skøn, spiselig værtindegave. Hvis du steriliserer glasset, kan indholdet holde sig i ugevis, hvis ikke måneder, på køl.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere