Chris Pedersen: Om modeugen, egg benedict og København - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-interview_chrispedersen
Portræt

Chris Pedersen: Om modeugen, eggs benedict og København

Den 39-årige modeekspert og vært på DR K giver os et indblik i modens verden og løfter sløret for sine yndlingssteder i København.

Profil

Chris pedersen

Modejournalist og TV-vært på DK K, bl.a. programserierne "Modekoder", "Afrika er det nye sort" og "De forfængelige". Tidligere chefredaktør på Cover Man og før dette redaktionschef på Cover.

Følg på instagram@mrchrispedersen

Modejournalist Chris Pedersen sidder i værtstolen, når det handler om mode og livsstil på DR K. Vi tog en snak med Chris om mode, København og perfekte sommerdage, så du kan lære ham endnu bedre at kende. 

Det bedste ved Copenhagen Fashion Week? 
”Det er naturligvis de mange shows. Jeg ser altid frem til at se de nye kollektioner, og så selvfølgelig modellerne og makeuppen. Når man som jeg har arbejdet i branchen i næsten to årtier, så er det en god måde at møde gamle venner fra hele verdenen på – særligt om sommeren, hvor København er rigtig sjov at opholde sig i.” 

Dit favoritsted i København om sommeren? 
”Baren ”Dyrehaven” på Sønder Boulevard. Deres soundtrack er Smiths, Morissey og nogle gange Suede eller Oasis. Deres æg Benedict er fantastiske – særligt med tømmermænd!”


Hvilket fashion emne kan du bedst lide at diskutere?
”Lige nu arbejder jeg på en dokumentar om skønhedsidealer, der blandt andet handler om vægt, køn og hudfarve, så jeg kan naturligvis godt lide at snakke om, hvordan vores skønhedsidealer farver moderne identiteter og hvad modebranchen kan gøre for at tage ansvar for dette.” 

Chris Pedersen

Din yndlings modefilm? 
”Jeg elsker ”Reality Bites”, hvilket for mig er indbegrebet af en 90’er film. Winona Ryder er ganske enkelt spektakulær i den. I forhold til mode og modefilm, så var jeg ret glad for ”Dior & I”, som jeg synes viste en meget følsom side af Raf Simons. Den skiltede det enorme pres som moderne designere skal stå i mod, og måske også grunden til at han endte med at gå kort efter. 
Filmen om Bill Cunningham. I en verden der er så overfladisk og til tider grinagtigt dum og fuld af egocentrerede mennesker, er det befriende at opleve en mand der virkelig var i branchen på grund af tøjet, kreativiteten og personlighederne.” 

Beskrive street style i København og hvordan den adskiller sig fra andre fashion-hovedstæder? 
”Jeg tror at luksus er et undertrykt begreb i København. Vi er et socialistisk samfund, hvor det ikke er velset at vise at man har penge. Vi kan lide en form for frihed og vitalitet, og så går vi op i ligestilling mellem kønnene, hvilket betyder at hverken mænd eller kvinder klæder sig overdrevet sexet. Jeg synes at København er en elegant by, men også en meget sjov by. Vi kan lide billige øl, rock’n’roll, cigaretter og gode fester.” 

Dit key-item denne sommer? 
”Hvide skjorter. Jeg går altid i hvide skjorter fra brands som Mads Nørregård, Libertine-Libertine og Gant.” 

Hvad er særligt ved København?
”Det er en lille by, hvor du først og fremmest kan cykle til det meste. Og selv om byen er blevet betydeligt dyrere, kan man stadig fornemme at det er ’rigtige’ mennesker der bor her. Jeg ved ikke hvor længe det kommer til at vare, men heldigvis er det sådan endnu.” 

Hvor shopper du genbrug i København?
”Jeg har det med at købe lækre læderjakker og 501’ere (Jeans, Red.) i Prag på Vesterbrogade.” 

Beskriv en perfekt sommerdag i Danmark? 
”Jeg ville sove længe og så tage en svømmetur i havnen. Bagefter ville jeg møde nogle venner På ”Dyrehaven”, hvor vi spiste smørrebrød med hønsesalat. Nogle af os ville måske tage forbi Staten Museum for Kunst bagefter, hvilket jeg elsker at gøre. Om eftermiddagen ville vi tage tilbage til Vesterbro til fernisering på V1, et af mine yndlingsgallerier, hvor vi ville drikke et par øl og efterfølgende spise sen aftensmad på ”Fiskebaren”.  Aftenen skulle slutte på Never Mind, der er byens sjoveste bøssebar.” 

Det første du gør, når Copenhagen Fashion Week er slut? 

Spiser brunch på ”Dyrehaven” ;) Særligt Egg Benedict.” 

Hvad er bæredygtig mode for dig? 

”Det betyder at tøjet produceret med tanke på såvel naturen som de mennesker der laver det. Og så betyder det selvfølgelig også at forbrugerne tager ansvar og køber bedre tøj, som de passer godt på og bruger i længere tid. Det giver overhoved ikke mening at tale om bæredygtighed i sammenhæng med fast-fashion.” 
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere