Magasin Onlineshop - Køb dine varer og gaver online
Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
ajour-hvad_skal_vi_lave_i_vinterferien
Børnenes staycation
Vi guider

Hvad skal vi lave i vinterferien?

Vi guider jer, der ikke har rejseplaner, til en rigtig hyggelig ’staycation.’ Det er nemlig rigtigt hyggeligt at holde ferie derhjemme.

Vinterferien behøver ikke at byde på sneklædte pister eller Østens varme. Man kan sagtens hygge sig derhjemme med børnene – og bare nyde, at vækkeuret ikke ringer, arbejdet ikke tager al ens tid, og at man kan gøre lige, hvad man vil med familien. Hvis du mangler idéer til, hvordan I får det bedste ud af tiden, så læs vores guide til verdens hyggeligste staycation, som de mindste med garanti vil elske.


Tegn og mal

Find alle husets tuscher, farveblyanter og pensler frem og farvelæg Veronica og hendes venner. Sæt jer sammen et hyggeligt sted, med saftevand og gå i gang med at tegne, male og dekorere. Sakse og glimmer vil med garanti gøre det endnu sjovere.

 

Download malebog med Veronica og hendes venner her.

 

Tag på museum

Hvad end dit barn kan lide historie, eksotiske dyr eller at male og være kreativ, er der masser af muligheder for sjov, leg, fordybelse og læring på landets museer. Gå rundt sammen og udforsk nye ting og få en god snak om det, når I kommer hjem.


Gå en tur i skoven

Klæd jer godt på og gåen tur i skoven. En tur gennem skoven giver anledning til mange gode snakke. Og måske I finder en erantis eller en vintergæk? Gør turen endnu mere hyggelig ved at medbringe en termokande med varm chokolade - et sikkert hit!


Lav trylledej

Dejen tager kun 5 minutter at lave, og det eneste I skal bruge er mel, salt, vand og lidt olie. Når figurerne er bagte, kan I dekorere dem med maling, glimmer og små perler.


Byg en forhindringsbane

Slæb alle puder, dyner og tæpper ind på stuegulvet, og byg en forhindringsbane. Hop fra pude til pude og slut af med at bygge en hule, hvor I kan ligge ganske stille, mærke åndedrættet og læse en bog eller to. 

God ferie!
Har du spørgsmål?
Online
33 18 20 05

Man - søn: kl. 09.00 - 21.00

Forretninger
33 11 44 33

Man - fre: kl. 10.00 - 17.00

Weekend og helligdage: Lukket

1
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere