Thora Valdimarsdóttir - Insider's guide: Paris - Magasin.dk
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-guide_paris
Vi guider

PARIS Insider's guide

Vi har fået de bedste insidertips til Paris af Costumes moderedaktør Thora Valdimarsdóttir. 

Profil

Thora Valdimars-dóttir

Moderedaktør for Costume. Bor på Frederiksberg med sønnen Elias og er mega fan af Hip Hop, reggae og R'n'B.

Følg på Instagram@thora_valdimars

Lækre shoppeområder, trendy restauranter og cool streetstyle, hvem kunne ikke lokkes til en weekendtur til det altid skønne Paris her til efteråret?

Få byer kan bryste sig af at have ligeså mange seværdigheder som Paris, og selvfølgelig bør man opleve de mange flotte attraktioner, når man er i byen. Eiffeltårnet, Sacré-Cœur, Champs-Élysées og Louvre for blot at nævne et par stykker. Men byen byder også på et utal af hippe butikker, caféer og hemmelige oaser, som også skal opleves.

Som moderedaktør har Thora været i byen et utal af gange, så da hun rejste til Paris for at skyde vores modeserie, Parisenne, spurgte vi om hun ikke ville give os, hendes bedste insider's tips til byen:

Le Mano

10 rue Papillon, 75009 Paris
En supertrendy restaurant og bar, hvor man kan feste det meste af natten. What’s not to like?

Cafe Pinson

6 rue du forez, Paris 3e
Hyggelig morgenmadscafé med lækre smoothies, yoghurter, kager samt rigtig god kaffe.

Eglantine Fleurs

15 rue Rambuteau, 75004 Paris
Jeg drømmer altid om at være en ægte Parisienne, når jeg går forbi den her fine blomsterbutik.

Et slaraffenland af finurligheder hos Colette

Colette

213 rue Saint Honoré, 75001 Paris
Det er måske lidt kliché, men jeg elsker konceptbutikken Colette, og jeg kan bruge lang tid på at kigge alle deres finurlige, sjove sager igennem.

Valois Vintage

8 Rue des Saussaies, 75008 Paris
Der er så mange skønne vintagebutikker i Paris, men hvis du er på udkig efter lidt dyrere mærker er Valois Vintage butikken du skal besøge.

Hotel Costes

213 rue Saint Honoré, 75001 Paris
Det er dyrt, men den fantastiske gårdhave gør Hotel Costes det hele værd. Maden smager skønt og deres drinks endnu bedre.

Et skønt åndehul i Paris - Pavilion du la Fontaine

Pavillion du la Fontaine

Jardin du Luxembourg,75006 Paris
Det var kærlighed ved første blik, da jeg så denne skønne café og restaurant. Maden er italiensk og omgivelserne så skønne, at man får lyst til at blive hængende i flere timer. 

Nanashi

57 rue Charlot, 75003 Paris
Virkelig cool japansk fusionsrestaurant i hjertet af det trendy Marais-område. Begynd dagen med shopping i området, og slut af her med lækker mad.

Kiosque 7

Jardin du Luxembourg,75006 Paris
Det er det fineste, lillebitte creperie inde i Jardin du Luxembourg. Nyd en kop kakao og crêpe, når vejret bliver køligt - de smager himmelsk.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere