Emil Thorup - Hjemme hos Emil Thorup - Magasin.dk
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-emilthorup_bolig
Portræt

Hjemme hos Emil Thorup

Vi fik lov til at komme på besøg hjemme hos Emil Thorup, til en snak om boligindretning, tøjvask og garderoben.

Profil

Emil thorup

 Dansk TV- og radio-vært, foredragsholder, autodidakt designer og arkitekt. Født i 1983 og bosat på Frederiksberg. I 2015 begyndte Emil sit eget møbelbrand HANDVÄRK.

Følg på Instagram@Emilthorup

Ikke overraskende står alt i hjemmet på Frederiksberg kniv skarpt, og Emil er da også ordensmenneske helt ud til fingerspidserne. Men ifølge ham selv nusser han ikke derhjemme. Han ordner. ”Jeg har folk til at lave nusse-arbejdet, altså alt det kedelige. Til gengæld vasker jeg rigtig meget tøj, det kan jeg rent faktisk godt lide, så det gør jeg selv. Og så er der ganske enkelt for mange penge på spil, til at jeg tør lade andre vaske mit tøj,” fortæller Emil. 

Og Emil har da også en imponerende garderobe, og ganske overraskende består en stor del af den faktisk af matchende sweatsuit, som han har på det meste af vinterhalvåret. De er dog gemt godt væk bagerst i skabet, og er karmufleret af de sirlige rækker af jakkesæt og skjorter, der hænger forrest i klædeskabet. 

Et indgående had til laminater

Emil er ikke typen der går på kompromis med kvalitet. Og det ses i hans velindrettede hjem, der bærer tydeligt præg af hans interesse for boligindretning, design og kvalitetsmaterialer.

Særligt køkkenet har en særlig betydning for Emil, og det er da også her han har brugt mest krudt ifølge ham selv: 

”Det er tre-fire år siden jeg lavede køkkenet, og jeg synes stadig at det er de smukkeste materialer overhovedet.

Køkkenet er tidløst, og jeg ved, at det hele også vil være pænt om 10 år, og det synes jeg er enormt vigtigt, når man indretter rum man bruger meget. Jeg kunne eksempelvis aldrig drømme om at bruge laminater i mit hjem," fortæller Emil.

Ude er godt

Selvom Emil har et fantastisk køkken og han faktisk elsker at lave mad, så er restaurantbesøg en stor del af Emils hverdag. Hele seks gange på to uger har han været på restauranten Almanak. I det hele taget er Emil hyppig bruger af mange københavnske restauranter, og det er ikke kun maden der har betydning når han går ud og spiser.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere