DANSK Design Talent - Magasin Prisen: Stem på din favorit - Magasin.dk
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-designtalent_afstemning
Nyheder

DANSK Design Talent - Magasin Prisen  Stem på din favorit

Se de fire nominerede talenters minikollektioner her og beslut hvem, du synes skal løbe af sted med præmien på en halv million kroner og et modeshow. 

For fjerde år i træk er det blevet tid til at kåre den danske modebranches nye designtalent. Der er flotte præmier og stor anerkendelse på spil, når DANSK Magazine og Magasin igen i år sætter fokus på at promovere morgendagens store designere. Det sker når designkonkurrencen DANSK Design Talent – Magasin Prisen løber af stablen.

Vinderen kåres d. 27. Oktober af et dommerpanel bestående af danske og internationale eksperter, hvis stemmer vægter 75%. De resterende 25% afgøres af almindelige modeelskere og derfor kan du være med til at bestemme, hvem der skal vinde. De fire nominerede er udvalgt af et panel af branchefolk, og de har hver især fået tildelt en mentor og en dansk sangartist, der fungerer som en muse og ambassadør. Se talenternes flotte minikollektioner her og stem på din favorit!

Cecilie Bahnsen

Designeren Cecilie Bahnsen brand er kun under et år gammelt, men med hendes store erfaring fra kendte modehuse har hun allerede formået at skabe international opmærksomhed. Hendes design er en kombination af skulpturelle silhuetter og stor detaljerigdom, og dette ses også i hendes minikollektion til musen Reem, hvor Cecilie blev inspireret af Berlin og kontrasten mellem nyt og gammelt. Hendes mentor har været Ulrik Garde Dye fra Fiskars Group.


Stem her.

Saks Potts

Cathrine Saks og Barbara Potts står bag mærket Saks Potts. Designduoen har fået stor succes med deres farverige pelse, som er set på et utal af modebloggere, topmodeller og sangerinder. I denne konkurrence har Saks Pott designet en minikollektion til Pernille Rosendal, hvor de har taget udgangspunkt i det ikoniske ”kontordame”-look. Deres mentorer har været Nikolaj og Ditte Reffstrup fra Ganni.


Stem her.

Ellen Pedersen

Ellen Pedersen har allerede vundet internationale priser med hendes design, som hun beskriver som ‘tailored sportstøj’, hvilket ses i måden, hun kombinerer klassisk herretøj med sportstøj. I hendes minikollektion til CityBois, har hun særligt været inspireret af traditionelt arbejdstøj i mørke farver og med mange lag. Gitte Wetter fra Samsøe & Samsøe har været hendes mentor.


Stem her.

Muf10

Reza Etamadi står bag navnet Muf10. Han finder inspiration i subkulturer og arbejdstøj, hvilket blandt andet ses i den karakteristiske unisex bomberjakke, der allerede er blevet en Muf10-klassiker. I konkurrencen har Reza designet en minikollektion til rapperne Højer Øye, Kesi, Emil Stabil og Lord Siva i samarbejde med sin mentor, Jannik Wikkelsø Davisen fra Han Kjøbenhavn.


Stem her.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere