DANSK Design Talent - Magasin Prisen - Her er de nye talenter - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-designtalent_2016
Nyheder

DANSK Design Talent - Magasin Prisen:  Her er de nominerede

En halv million kroner og et modeshow er på spil, når
DANSK Design Talent skal kåre et nyt designtalent.
Se de 4 netop offentliggjorte nominerede.

For fjerde år i træk løber designkonkurrencen DANSK Design Talent - Magasin Prisen af stablen, og vinderen bliver fundet den 27.oktober.
Konkurrencen, som er skabt af af DANSK Magazine og Magasin, sætter fokus på at promovere morgendagens store designere. De fire nye talenter, som skal dyste om titlen og præmien, er netop blevet offentliggjort, og det er dem, du kan møde her.


500.000 kr. og et modeshow

Et panel af branchefolk har fundet og udvalgt fire designtalenter, som konkurrerer om præmien på de 500.000 kr. samt et modeshow under Københavns modeuge til februar. De fire designtalenter, som netop er blevet offentliggjort, har hver fået en veletableret designer eller kreativ direktør som mentor, samt en dansk sangartist, der fungerer som muse og ambassadør. Designtalenterne skal hver lave en minikollektion med fem outfits til deres artist, som vil bære kollektionen ved koncerter og arrangementer samt i en fotoserie. De fire minikollektioner præsenteres ved et storstilet event for pressen og modebranchen torsdag den 27. oktober, hvor vinderen af DANSK Design Talent – Magasin Prisen 2016 bliver fundet og kåret.

TIP: Følg konkurrencen på Instagram @danskdesigntalentmagasinprisen #designtalent.

Mød årets talenter

De udvalgte designtalenter, deres mentorer og artisterne, som de skal designe deres minikollektioner til, er:

Saks Potts

Saks Potts / Ganni / Pernille Rosendahl

I 2013 indgik Cathrine Saks, der har arbejdet med salg af mode, et farverigt samarbejde med Barbara Potts, som er uddannet fra kunst- og designskolen Central Saint Martins College i London. Sammen udgør de Saks Potts, som bl.a er kendt for sine farverige pelse og spændende materialesammensætninger, der skal kunne bruges på tværs af årets sæsoner og skubbe til den skandinaviske minimalisme. Saks Potts skal skabe en minikollektion til sangerinde Pernille Rosendahl i samarbejde med deres mentorer, Ditte og Nikolaj Reffstrup fra Ganni.

Muf10

Muf10 / Han Kjøbenhavn / Kesi, Højer Øye, Emil Stabil & Lord Siva

Reza Etamadi, som står bag det nu to år gamle brand Muf10, er et ikke helt ukendt navn på modescenen. Således går både den amerikanske hiphopstjerne Young Thug, danske Medina og rapper Sivas i de brandets karakteristiske streetstyles som fx den karakteristiske oversize unisex bomberjakke og den Muf10 brandede kasket.  Muf10 skal skabe sin minikollektion til rapperne Højer Øye, Kesi, Emil Stabil og Lord Siva med Han Kjøbenhavns Jannik Wikkelsø Davidsen og Tim Faith Hancock som mentorer.

Ellen Pedersen

Ellen Pedersen / Samsøe Samsøe / Citybois

Ellen Pedersen, som allerede har vundet flere udenlandske priser, fuldendte sin master i menswear design ved Royal College of Art i London i 2014 og stiftede sit firma i 2015. Inspirationen til herrekollektionerne finder hun i de engelske subkulturer som mods og skinheads, og hun er ikke bleg for at eksperimentere med 3D og usædvanlige materialesammensætninger. Ellen Pedersen skal skabe sin minikollektion til bandet Citybois i samarbejde med sin mentor, Gitte Wetter fra Samsøe Samsøe.

Cecilie Bahnsen

Cecilie Bahnsen / Ulrik Garde Due / Reem

Den danske sangerinde Reem kan se frem til at bære bl.a. quilt, patchwork og broderi, når Cecilie Bahnsen i samarbejde med sin mentor Ulrik Garde Due, skal skabe hende en minikollektion.
Cecilie er uddannet fra Danmarks Designskole og Royal College of Art i London. Cecilie Bahnsens design er inspireret af traditionelle teknikker, som genfortolkes på innovative, moderne måder og i gennemsigtige lag.

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere