Garderobens byggesten #1: Denimjakken - Magasin.dk
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-denimjakken
Få stilen

Garderobens byggesten #1: Denimjakken

En denimjakke er en uundværlig byggesten
i enhver moderne mands garderobe.

Alle tiders store ikoner har båret den. Fra Marlon Brando og Elvis i übercool uvasket denim til grungens konge Kurt Cobain i sin slidte version. Hver især har de gjort deres til, at denimjakken er blevet en sand garderobeklassiker.

Denimjakke fra Acne Studios, 2.195 kr. // Solbriller fra Kaibosh, 1.000 kr.

Dengang denim kom frem, blev den kun brugt som arbejdstøj på grund af sin stærke slidstyrke, der kunne tåle lidt af hvert. Derfor havde denim et råt udtryk, da man begyndte at bruge den som andet end arbejdstøj. Siden da har denim forvandlet sig til det materiale, de allerfleste har i deres garderobe og bruger så godt som dagligt.
I dag findes den oprindeligt stive og uvaskede denim i et utal af vaske og farver, der hver især har hvert deres udtryk, og det denim-item, der bør være i enhver mands klædeskab er denimjakken, der lige nu er mere aktuel end nogensinde.

Sådan bruger du denimjakken

Den mørkeblå i et fittet snit er ideel til hverdag, fordi den kan gå fra alt til kontoret til en aften i byen. De lysere vaske og denimjakker med slid giver et mere afslappet udtryk, som er cool og laid back.
Brug denimjakken med et par jeans i samme nuance for et komplet denimlook, for ja, denim fra top til tå er super cool. Tilsæt en skjorte, en klassisk T-shirt eller en god strik, og på de kolde dage er denimjakken perfekt under en læderjakke eller uldfrakke.

Foto: Eugenio Marongiu / Shutterstock.com

Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere