Streetstyles fra modeugen: Københavns mest stilede herrer - Magasin.dk
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-Streetstyle_modeuge_ss17_herre
Få stilen

Street styles fra modeugen: Københavns mest stilede herrer

Fotograf: Victor Jones

Den københavnske modeuge er netop overstået, og traditionen tro gav det anledning til at københavnerne og designerne myldrede ud på gaderne i deres skarpeste outfits. Vores fotograf har fanget billeder af et par af de bedst klædte herrer.

Zakaria Khiare foran Børsen.

Zakaria Khiare

Zakaria er iklædt en trøje fra danske Soulland og ud over det en jakke fra Alexander McQueen for at kunne holde varmen i den ualmindeligt kolde august-uge. Bukserne er fra COS og solbrillerne er fra det italienske eyewear mærke Retrosuperfuture.

Fra venstre: Mads Axelsen og Julius Juul

Mads Axelsen
Mads er iført italiensk design fra top til tå med en stilet jakke fra Prada og busker fra Marni.

Julius Juul
Julius har klædt sig i tøj fra Heliot Emil, som han selv står bag sammen med broderen Victor. På fødderne bærer han sko fra Saint Laurent.

Fra venstre: Elias og Kubo

Elias
Elias er iført et komplet sæt fra Henrik Vibskov bestående af jakke, skjorte og bukser.

Kubo
Kubo holder varmen i en oversize trøje fra japanske Phire Wire, lange sorte shorts med tilhørende lange sorte sokker og sko fra Rick Owens.

Ditlev Fejerskov

Ditlev Fejerskov
Ditlev er iført Acne-bukser og -skjorte, colab sneakers fra Converse x Comme des Garcons, en jakke fra Uncle Bright og solbriller fra Ørgreen.

Fra venstre: Frederik og Kenneth

Frederik
Frederik skærmer øjnene med solbriller fra Mykita og bærer derudover en skjorte fra Acne, bukser fra Won Hundred og Gucci-sneakers.


Kenneth
Kenneth er klædt i Vans-jakke, et par stumpende bukser fra NN07 og sneakers fra The Last Conspiracy. Øverst bærer han et par solbriller fra Garrett Leight.

Fra venstre: Martin Sandø og Chris

Martin Sandø
Martin er iført eget design i form af styles fra BLS' Spring/Summer 2016 kollektion.

Chris
Chris' hættetrøje i sart rosa fra Neck CPH. Den får kontrast af en cap i armygrøn, en farve som også blev set i mange afskygninger under modeugen.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere