Lulu Kennedy MBE - Modeldrømme kom til virkelighed - Magasin.dk
CurrentCustomer.registered: false
CurrentCustomer.authenticated: false
Indkøbskurv
Kurv 
(0)
0 VARER
ajour-Lulukennedy_casting
Apoteker
Event

Modeldrømme kom til virkelighed

Da engelske talentspejder, Lulu Kennedy MBE, ledte efter modeller til åben casting i Magasin sammen med den velrenommerede casting agent, Madeleine Østlie.

De fleste af os har med sikkerhed haft tanken. Bare lidt. At blive opdaget og få en enormt succesfuld karriere som model og gå på catwalken til de store shows. Lidt ligesom Carrie i Sex and The City, hvor hun mere eller mindre yndefuldt indtager catwalken for Dolce Gabbana til et velgørenhedsshow.

Men hvad er oddsene for at blive opdaget? Under denne sæsons modeuge i København var de særdeles gode, særligt hvis du var en af dem der lagde vejen forbi Magasin, hvor den engelske duo, bestående af stylist, Lulu Kennedy, og casting agent, Madeleine Østlie, ledte efter modeller til Copenhagen International Fashion Fair, også kendt som CIFF.


Vi mødte dem til en snak om at finde modeller på gaden, hvorfor de vælger ”almindelige” mennesker, hvad de kigger efter, det helt rigtige look og det at have sin helt egen stil.

Fra venstre: Madeleine Østlie og Lulu Kennedy

Københavnere fremviste nye, spirende designere

Det var den årlige modemesse, CIFF, der for første gang nogen sinde, ville finde modeller til årets præsentation af nye, spirende designere, blandt københavnerne. Derfor teamede de op med, Lulu Kennedy MBE, der som oftest omtales som "the fairy godmother of British Fashion" og som siden 2000 har været med til at bane vejen for nogle af de bedste internationale designere sammen med non-profit-organisation, Fashion East. Lulu stod dog ikke alene med castingen af de mange københavnske modeller, men havde slået følge med den berømte britiske casting agent Madeleine Østlie, der blandt andet stå for casting til Vouge, Adidas og Marc Jacobs, bare for at nævne nogle få.

Street casting i Magasin onsdag i modeugen

 

London møder København i modefusion

Da showet på CIFF løb af stablen, var det med en fusion af London og København. Lulu Kennedy og Madeleine Østlie kom nemlig med en lang række brands fra London, og det syntes de lagde op til, at der selvfølgelig også skulle være noget fra København, fortæller Lulu:

”Jeg følte at når nu jeg skulle lave noget for CIFF, så skulle der simpelthen også være noget af København. Nu hvor vi primært havde brands med fra London, synes vi det var en sjov ’vi mødes på halvvejen’-måde at gøre det på, i stedet for at hele konceptet bare var importeret fra London. Når vi gjorde det på den her måde, så kunne vi integrere dem der rent faktisk bor her, og det synes jeg er super fedt ved projektet.”

Både Madeleine og Lulu har mange år på bagen i modebranchen, men det er kun Madeleine, der ved flere lejligheder har castede modeller på gader og stræder. Veninden Lulu har ikke selv været involveret tidligere, men har set med fra sidelinjen, og castingen i Magasin var deres første fælles street casting.

Street casting i Magasin under modeugen

Vi leder efter noget der er mere unikt og som skiller sig ud fra mængden. Nogle der har noget særligt over sig, og som ikke er alt for klassiske eller kommercielle
Madeleine Østlie

Den klassiske skønhed er ikke interessant

Det er ikke nok bare at være smuk. De to modekyndige damer er helt klar over, hvad de kigger efter når utallige unge og håbefulde piger og drenge, troligt stiller sig i kø til at få taget et billede, og det er ikke klassiske skønheder de vil have.

”Vi leder efter noget der er mere unikt og som skiller sig ud fra mængden. Og nogle der … Ja, jeg mister interessen hvis piger eksempelvis har alt for meget makeup på, så gider jeg ikke bruge dem. Men nogle har noget særligt over sig, og som ikke er alt for klassiske eller kommercielle”, fortæller Madeleine og Lulu følger op:

”De skal selvfølgelig se sunde og raske ud, og så skal de have selvtillid! Vi leder ikke efter noget der er alt for råt og skævt, da showet i sig selv bliver ret råt, så vi har ikke behov for at have mere af det der super kantet London-look. Vi går efter den naturlige skønhed, med et twist.”

Ifølge Lulu er de ’almindelige’ mennesker meget ægte og tilstede i projektet. Den, til tider, hårde branche har ikke præget dem, som den kan have gjort rigtige modeller, der ved hvad de går ind til. Netop uvidenheden, altså at de ikke er forudindtaget, kan være en fordel, mener hun.

Crystal Hall LIVE, august 2016 

Det danske look hitter i castingbranchen

Det er ikke kun Madeleine og Lulu, der er vilde med danskerne og deres look. Ifølge Madeleine, mener hun faktisk at det er en tendens i hele castingverdenen.

”Jeg tror at der er noget tiltalende i det unge, uskyldige, rene look som mange danskere har. Det kan folk virkelig godt lide. Men hvis jeg skal sætte nogle ord på, hvad jeg går efter så kan sød, venlig, ja og faktisk og skæv, sagtens bruges”, forklarer Madeleine.
Det betyder dog ikke at de caster efter et bestemt look eller stil. For når der er tale om et klassisk modeshow, hvor et brand viser sine styles, så kan man gå efter nogle der minder om hinanden, men når der er mange brands, så er det okay at have mere frie rammer, uddyber Madeleine:

”Til en præsentation, som det vi laver for CIFF, går vi efter nogle mere individuelle personligheder der på sin vis kan være repræsentativt for Danmark. Men vi er meget opmærksom på at vi ikke type-caste showet, sådan at alle der er med pludselig har lyst hår og akkurat det samme danske/skandinaviske udseende.”

Crystal Hall LIVE, august 2016

Vi går efter vores egen stil

Det er ikke kun de heldige unge mennesker, der slap gennem nåleøjet, der gerne må være anderledes. Stylingen af tøjet skal være det samme. For Lulu betyder det, at hun ikke går efter en trend, eller strømliner hendes styling efter en bestemt tendens.

”Når vi ser noget vi kan lide, så går vi med det. Den anden dag faldt vi eksempelvis for nogle gallakjoler, som vi var vilde med. Men vi havde ingen gallasko, så vi sætter dem samme med nogle Adidas sneakers, for det er sådan vi selv ville gøre det, og ikke fordi en eller anden trend siger at det er sådan det bør være”, fortæller Lulu.

Hun forklarer at de brands de arbejder med jo også alle har deres helt egen stil, som ikke nødvendigvis kan presses ned i en bestemt ramme eller som passer på en specifik trend. Derfor blandede Lulu og Madeleine de forskellige brands på kryds og tværs, ligesom de til showet for CIFF også blandede både piger og drenge. De professionelle modeller måtte altså vige pladsen for de københavnske unge, der torsdag i modeugen udlevede modeldrømme til CIFF Crystal Hall udstilling, der har til formål at bane vejen for nye unge designere.
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere