Magasin Onlineshop - Køb dine varer og gaver online
Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
ajour-Gin_er_hot
Portræt

Gin er hot!

Elsker du også en god gin & tonic (eller to)? Det gør bloggeren bag WhyNotGin, i så stor stil, at hun nu er aktuel med bog nummer to om emnet. Få hendes kyndige tips til den bedste ginoplevelse

Profil

Iben Diamant

Har blogget på WhyNotGin om gin, tonic og den danske og internationale ginscene siden efteråret 2014. Har tidligere skrevet bogen ’Gin, Tonic og Tilbehør’ og er nu aktuel med ’Gin’, som udkommer d. 1. september 2017. Bogen kan du finde i Magasin. Du har mulighed for at opleve Iben som Kok i Køkkenet i Magasin d. 15. december i Lyngby og d. 16. på Kongens Nytorv.

Følg på Instagram@whynotgin

”Gin er altså ikke bare gin! I hvert fald ikke hvis du skal tro bloggeren bag WhyNotGin, Iben Diamant, der med bogen ’Gin’ slår et slag for, at gin er en drik, der fungerer med utallige smagskombinationer – og så ligger der også en masse historie bag. Bogen ’Gin’ åbner portene til et fascinerende gin-univers og Iben Diamant indvier os, som den store ginentusiast hun er, i, hvad destilleri er – plus en helt masse andre nørdede fagtermer, du kan blære dig med, næste gang du drikker g&t’s med veninderne.

Vi har mødt Iben Diamant til en snak om bl.a., hvad hendes største gin-successer har været og om, hvordan man går fra at være ginnørd i fritiden til at være fuldtids ginekspert.


Hvorfor startede du en blog om gin?

”Mest fordi jeg er nysgerrig. Og så gik det op for mig for nogle år siden under en ferie på Mallorca, at gin & tonic er alt andet end et tilfældigt miks af vilkårlig gin og middelmådig tonic. Jeg lå på en solseng og fik serveret den flotteste mest smagfulde gin & tonic jeg, dengang, nogensinde havde smagt. Jeg satte mig straks for at blive lidt klogere på det dér gin! Men på nettet kunne jeg ikke finde meget information, så jeg besluttede at skrive mine egne oplevelser ned og samme eftermiddag havde jeg købt domænet www.whynotgin.dk.”


Hvordan gik du fra at have gin som hobby til at blogge om det fuldtid?

”Jeg startede bloggen, imens jeg læste min kandidat på Copenhagen Business School (CBS), og havde aldrig i min vildeste fantasi troet, at det kunne blive til mere end lidt alkohol-nørderi. Men det, der gjorde udfaldet, var, da jeg blev spurgt om jeg ville skrive en bog om gin.”


Din største gin-succes?

Det er klart min første bog, ’Gin, Tonic & Tilbehør’, der blev en bestseller, hvilket jo må betyde, at der er rigtig mange, der deler min gin-glæde. Dét gør mig glad.


Hvilke trends ser du inden for gin lige nu?

”Især udviklingen af ”botanicals” - der er den fælles betegnelse for smagsgivere, der giver den neutrale alkoholsmag – har ændret sig væsentligt de seneste år. Fra at have brugt stort set de samme botanicals siden 1700-tallet, kommer der nu flere og flere grænsesøgende til.  I dag er der rigtig mange andre smagsnuancer - som f.eks. agurk, rosmarin og rabarber – end blot den klassiske enebærsmag. Og så hitter ”cask gin”, som er fadlagret gin, der er egnet til at drikke rent og absolut ikke i en gin & tonic.”


Hvad kan vi læse om i din nye bog ’Gin’?

”Min bog er skrevet til den nysgerrige gin-drikker. Du bliver bl.a. klogere på historien, fremstillingsmetoder, gin-typer og en tidslinje over de mest ikoniske gin-cocktails siden 1600-tallet. Derudover er der opskrifter, et ”gin-hjul”, der hjælper dig med at opgradere din egen gin & tonic fra long-drink til cocktail, og så er der et gin-kartotek med mere end 100 forskellige gin.”

Hvilken er din favoritgin, og hvordan drikker du den helst?
”Der er så mange fantastiske gin med store smagsoplevelser, at jeg umuligt kan vælge én. Men mht. gin-drinks, drikker jeg i 90% af tilfældene gin & tonic. Men jeg siger heller ikke nej til en Negroni, Clover Club eller en Martinez, som alle indeholder gin.”

SMASH - en lækker cocktail med basilikum 

  • Ingredienser
  • 5 cl gin
  • en håndfuld basilikumblade
  • 2½ cl frisk citronsaft
  • 1½ cl sukkerlage

SMASH

Ved at smashe (slå/tæve) de æteriske olier ud af udvalgte ingredienser – eksempelvis basilikum – vil man hurtigt kunne overføre smag og duft til sin cocktail. Meget hurtigere end eksempelvis ved en macerering. Blandet med gin, sukker og citrussaft har du en Smash. Velbekomme!


Sådan gør du

Kom basilikum og citronsaft i din shaker. Brug eventuelt en morter til at smashe smagen ud af basilikummen.


Tilsæt sukkerlage og gin og top op med isterninger. Shake hårdt og si indholdet op i et glas med masser af isterninger.


Garner med basilikumblade.

Har du spørgsmål?
Online
33 18 20 05

Man. - Fre: kl. 09.00 - 22.00

Weekend: kl. 10.00 - 22.00

Forretninger
33 11 44 33

Man - Fre: kl. 10.00 - 17.00

Weekend og helligdage: Lukket

1
Magasin.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse gemmer vi dine informationer om dit besøg på magasin.dk Læs mere